Sagsfremstilling:
En borger forespurgte Finanstilsynet om dennes principielle ret til at drive virksomhed, idet borgeren ønskede at formidle kontakter mod honorar til en udenlandsk virksomhed, hvis produkter var obligationsfonde.
Afgørelse/Begrundelse:
Finanstilsynet meddelte den pågældende, at Tilsynet i bekendtgørelse nr. 1118 af 13. december 2000 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark har fastsat de i § 71, stk. 2 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger nævnte regler.
Endvidere meddelte Tilsynet, at det fremgår af § 4, stk. 1 i lov om værdipapirhandel, at eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, har 1) pengeinstitutter, 2) fondsmæglerselskaber, 3) realkreditinstitutter, 4) Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen.
Videre meddelte Finanstilsynet, at udenlandske fonde skal rette henvendelse til Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark før de påbegynder markedsføring.
Endelig meddelte Tilsynet, at det som anført i værdipapirhandelslovens § 4, stk. 1 kræver tilladelse at formidle værdipapirer, hvilket betyder, at det kræver tilladelse at formidle kontakter fra investorer til virksomheden. Finanstilsynet lægger vægt på, at der er tale om erhvervsmæssig formidling, idet der modtages honorar fra virksomheden for at formidle kontakten.
De relevante bekendtgørelser findes på Finanstilsynets hjemmeside, www.finanstilsynet.dk – også på engelsk.