Sagsfremstilling:
Hvis pensionstilsagnene i en firmapensionskasse indebærer en garanteret regulering efter et løn- eller prisniveau eller lignende, skal rentefoden til brug for beregning af hensættelserne formindskes med det på opgørelsestidspunktet bedst mulige skøn over reguleringstakten.
Flere konkrete sager har rejst spørgsmålet om, hvad der er det bedst mulige skøn over reguleringstakten. Spørgsmålet har været forelagt for Det Finansielle Virksomhedsråd.
Retsgrundlag:
I medfør af § 21, nr. 1 og 2, og § 71, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 19. december 2003 og senere ændringer er bekendtgørelsen om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser udstedt.
Ifølge § 10, stk. 3 i bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser gælder:
"Rentefoden i det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag [grundlag for beregning af pensionshensættelserne] må ikke overstige en diskonteringsrente, som er opgjort efter reglerne i bilag 8 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Pensionskassen kan uanset bilagets punkt 3 vælge at anvende reglerne i bilagets punkt 6 om den løbetidsuafhængige diskonteringsrente i stedet for reglerne i bilagets punkt 5 om den løbetidsafhængige diskonteringssats (rentekurve). Hvis pensionstilsagnene indebærer en garanteret regulering efter et løn- eller prisniveau eller lignende, skal rentefoden formindskes med det på opgørelsestidspunktet bedst mulige skøn over reguleringstakten."
Kravet om formindskelse af rentefoden med det bedst mulige skøn over lønreguleringstakten blev indføjet i bekendtgørelsen med ikrafttræden pr. den 23. september 2005. Indtil da var kravet angivet i den vejledning, der var udsendt den 3. januar 2003 i tilknytning til den tidligere bekendtgørelse om kapitalgrundlag og teknisk grundlag for firmapensionskasser.
Afgørelse / Begrundelse
Finanstilsynet afgjorde følgende:
Ved fastsættelse af det bedste skøn for lønreguleringstakten i firmapensionskasser skal en af følgende tre nævnte metoder anvendes:
1. En lønstigningstaktkurve sammensat på følgende måde: lønreguleringstakten i det aktuelle år er den tilknyttede virksomheds aktuelle overenskomst, i de to efterfølgende år prognoserne for lønstigningstakten fra Det Økonomiske Råd eller Finansministeriet, og i den resterende periode anvendes den inflationstakt som Den Europæiske Centralbank (ECB) har defineret som nødvendig for at fastholde prisstabilitet i euroområdet (2 pct.) tillagt den reallønsstigning, som firmapensionskassens bestyrelse forventer. Den forventede reallønsstigning kan ikke være mindre end 0.
2. Alternativt kan firmapensionskasserne anvende en inflationskurve udledt af swaps tillagt den forventede reallønsvækst, som firmapensionskassens bestyrelse forventer. Derved fås en lønstigningstaktkurve. Den forventede reallønsstigning kan ikke være mindre end 0.
3. Hvis firmapensionskassen udnytter muligheden for at diskontere med en løbetidsuafhængig diskonteringssats, betyder dette i praksis, at firmapensionskassen skal anvende den 10-årige diskonteringssats, der findes på diskonteringsrentekurven. For at skabe konsistens er det den 10-årige sats på lønstigningstaktskurven, der skal fratrækkes i den 10-årige sats på diskonteringsrentekurven. Den 10-årige sats kan enten findes på kurven fastsat efter metode 1 eller kurven fastsat efter metode 2.