I forbindelse med overførsel af en pensionskasses pensionstilsagn og dermed efterfølgende opløsning blev Finanstilsynet opmærksom på, at arbejdsgiveren/virksomheden gennem en længere årrække i form af etårige bevillinger havde ydet pensionstilskud til pensionskassens medlemmer. Finanstilsynet pålagde virksomheden at foretage forsikringsmæssig afdækning af de årlige ydelser til kassens pensionister, jf. § 1, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Tilsynet fandt, at der ikke havde været tale om reelle etårige bevillinger fra virksomhedens side, idet bevillingerne er blevet givet efter faste retningslinjer over en længere årrække.
Tilsynets afgørelse blev indbragt for Erhvervsankenævnet. Ankenævnet stadfæstede den påklagede afgørelse med henvisning til, at de etårige bevillinger havde været givet gennem en meget lang årrække efter ensartede beregningsprincipper.
I 1992 indstævnede virksomheden Finanstilsynet for Østre Landsret med påstand om, at sagsøgeren ikke har pligt til at etablere afdækningen af virksomhedens årlige ydelser til kassens pensionister, jf. lov om firmapensionskasser § 1. Finanstilsynet nedlagde påstand om frifindelse og dermed opretholdelse af kravet om en forsikringsmæssig afdækning af de årlige ydelser.
Et flertal i Østre Landsret udtalte, at de etårige bevillinger er givet hvert år i en meget lang årrække til alle pensionerede medlemmer af pensionskassen, at beregningen af bevillingernes størrelse er sket efter ganske ensartede principper, at ydelserne har udgjort en væsentlig andel af den udbetalte pension, at for de erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen er de etårige bevillinger i en meget lang årrække indgået i de årlige meddelelser af beregningen af pensioner på tilsvarende måder samt at både for de pensionerede og for de erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen må bevillingerne anses for givet i forbindelse med ansættelsesforholdet.
Mindretallet udtalte, at der såvel hos allerede pensionerede som hos endnu erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen er skabt en forventning om, at de årlige bevillinger af pensionstilskud alt andet lige vil blive fortsat. Det er imidlertid hvert år og ved særlige givne lejligheder udtrykkeligt blevet tilkendegivet, at tilskuddene alene blev bevilliget for et år ad gangen. Hverken princippet i funktionærlovens § 17 a, der vedrører ophør af et ansættelsesforhold, eller andre retsgrundsætninger kan føre til, at der bortses fra disse tilkendegivelser. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at pensionskassens medlemmer har erhvervet retskrav mod selskabet på betaling af de omhandlede pensionstilskud.
I overensstemmelse med stemmeflertal blev Finanstilsynets frifindelsespåstand taget til følge, således at virksomheden skal foretage en forsikringsmæssig afdækning af de årlige ydelser til kassens pensionister, jf. § 1, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Dommen fra Østre Landsret blev indanket for Højesteret, der af de grunde, som var anført af landsretten, stadfæstede dommen.