Lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 71
24-07-2003Finanstilsynets skrivelse af 8. september 1999 vedrørende udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark og Erhvervsankenævnets kendelse af 8. september 1999.
Sagsfremstilling:
En advokat for et udenlandsk investeringsinstitut rettede henvendelse til Finanstilsynet vedrørende markedsføring af andele i en udenlandsk investeringsforening, der påtænktes markedsført til institutionelle investorer i Danmark.
Advokaten anmodede Finanstilsynet om at svare på:
1) om et udbud af andele til udelukkende maksimalt 22 institutionelle investorer indenfor en 2 års periode kunne anses for at udgøre "markedsføring af andelene i Danmark", som omhandlet i bekendtgørelse nr. 1054 af 17. december 1997 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark med heraf følgende anmeldelses- og godkendelseskrav,
2) såfremt spørgsmål 1) besvares bekræftende, om der da kunne angives et mindre antal investorer, der måtte rettes henvendelse til, uden at anmeldelses- og godkendelseskrav finder anvendelse,
3) såfremt spørgsmål 1) kunne besvares bekræftende, hvilke muligheder der i givet fald foreligger, jf. lov om investeringsforeninger og special foreninger § 71, for at opnå undtagelse fra kravene i nævnte bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 3, og § 4 om pligt til at indgive alt materiale oversat til dansk.
Afgørelse/begrundelse:
Finanstilsynet meddelte i skrivelse af 13. august 1998, at i henhold til § 1 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1054 af 17. december 1997 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark finder bekendtgørelsen anvendelse på de i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF godkendte udenlandske investeringsinstitutter, der ønsker at markedsføre deres andele i Danmark, og at der ikke er hjemmel til at dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelse. Uanset antallet af investorer, der rettes henvendelse til, finder bekendtgørelsens anmeldelses- og godkendelsesregler anvendelse.
Endvidere meddelte Finanstilsynet, at de i bestemmelsens stk. 1 nævnte dokumenter i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 3, skal være affattet på dansk, og at de dokumenter og oplysninger, som investeringsinstituttet er forpligtet til at offentliggøre i hjemlandet, i henhold til § 4 skal offentliggøres her i landet på dansk.
Endelig meddelte Finanstilsynet, at der ikke er hjemmel til at dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser. Markedsføring af udenlandskeinveste ringsinstitutter i Danmark forudsætter, at det omtalte materiale er oversat til dansk.
Det udenlandske investeringsinstitut ankede Finanstilsynets afgørelse til Erhvervsankenævnet og nedlagde i klageskrivelsen til ankenævnet påstand om, at Finanstilsynet tilpligtes at anerkende, at
1. Bekendtgørelse nr. 1054 af 17. december 1997 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark ikke finder anvendelse ved privat placering af investeringsforeningsandele til en begrænset kreds af institutionelle investorer, idet bekendtgørelse nr. 1054 af 17. december 1997 alene finder anvendelse ved markedsføring af andele i investeringsforeninger til offentligheden.
2. Rådsdirektiv 85/611/EØF samt lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 71 ikke udelukker fravigelse af kravet om, at materiale, som investeringsinstitutter i øvrigt måtte være forpligtede til at offentliggøre i henhold til bekendtgørelse nr. 1054 af 17. december 1997, skal affattes på dansk.
Ankenævnet udtalte, at bestemmelsen i § 4 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1054 af 17. december 1997 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark, hvorefter de dokumenter og oplysninger, som investeringsinstitutter er forpligtet til at offentliggøre i hjemlandet, her i landet skal offentliggøres på dansk, er fastsat med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, hvorefter Finanstilsynet fastsætter regler om blandt andet "offentliggørelse af prospekt og regnskab".
Endvidere udtalte ankenævnet, at der i Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende investeringsinstitutter i afdeling VIII er fastsat særlige bestemmelser for investeringsinstitutter, som markedsfører deres andele i andre medlemslande end dem, hvori de er hjemmehørende. Efter artikel 47 skal et investeringsinstitut ved markedsføring af sine andele i et andet medlemsland udsende de dokumenter og oplysninger, som skal offentliggøres i hjemlandet, på det andet medlemslands sprog. Efter artikel 44 skal investeringsinstituttet overholde de love og administrative bestemmelser, som gælder i det andet medlemsland, og som ikke henhører under de områder, der omfattes af direktivet.
Ankenævnet udtalte videre, at selv om det - således som det efter klagerens oplysninger antages i en række andre medlemslande - lægges til grund, at direktivets område alene er markedsføring i form af henvendelser til offentligheden eller en del af denne, er det således ikke i strid med direktivet at fastsætte, at der også ved markedsføring i form af henvendelser til en snævrere kreds end offentligheden eller en del af denne her i landet skal ske oversættelse til dansk af de pligtige oplysninger.
Ankenævnet fandt, at bestemmelsen i § 4 i Finanstilsynets bekendtgørelse som udgangspunkt må forstås som omfattende enhver markedsføring - også til en snævrere kreds - og har som anført ikke grundlag i direktivet for at fastslå, at bestemmelsen skal forstås indskrænkende.
Endelig udtalte ankenævnet, at da det falder udenfor ankenævnets kompetence at pålægge Finanstilsynet at ændre administrative bestemmelser, som har hjemmel i lov, og som ikke strider mod EU-retlige regler, havde ankenævnet ikke grundlag for at ændre Finanstilsynets afgørelse af 13. august 1998.
Senest opdateret 04-12-2012