Lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 59, stk 3g bekendtgørelse nr. 818 af 23. november 1998 om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter § 1, § 2, stk 3, § 11, stk 2.

24-07-2003

Finanstilsynets skrivelse af 3. marts 2000 vedr. Værdipapirudlån:

 

En advokat for en udenlandsk bank anmodede om Finanstilsynets stillingtagen til, hvorvidt danske investeringsforeninger kunne deltage i en værdipapirudlånsordning, der administreres af den pågældende bank.

Finanstilsynet meddelte, at tilsynet ikke ønskede at forhåndsbedømme konkrete investeringsmuligheder, men at tilsynet havde følgende kommentarer:

1. En ordning, hvor der på vegne af långiver sker geninvestering af den kontante sikkerhedsstillelse i værdipapirer, og hvor långiver ikke kan disponere over de erhvervede værdipapirer, herunder afhænde dem og disponere over midlerne fra salget, involverer efter Finanstilsynets opfattelse ikke en likviditetsoverførsel fra låntager til långiver, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om investeringsforeninger og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter (bekendtgørelsen).

2. Værdipapirudlån, der ydes af en investeringsforening eller specialforening med henblik på at opnå et merafkast på porteføljen gennem vederlag for lånet, er omfattet af begrebet "porteføljepleje" og derfor omfattet af den virksomhed, en investeringsforening eller specialforening i medfør af bekendtgørelsens § 1 kan udføre.

3. I henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 2, skal foreningen eller afdelingen sikre sig, at der foreligger tilstrækkelig garanti eller anden sikkerhed for de lånte værdipapirer og de øvrige forpligtelser, der følger af lånevilkårene.

Ved værdipapirudlån må en forening eller afdeling ikke påtage sig en kreditrisiko, der ligger ud over den kreditrisiko, som foreningen eller afdelingen kan påtage sig i forbindelse med indskud i kreditinstitutter eller som følge af den modpartsrisiko, som foreningen eller afdelingen kan påtage sig i forbindelse med anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Dette vil være opfyldt, såfremt:

- værdipapirudlån sker mod fuld sikkerhed i kontante indskud, værdipapirer eller garantidokumenter, herunder at det løbende sikres, at den stillede garanti eller sikkerhed mindst modsvarer værdien af de udlånte værdipapirer,

- sikkerheden opbevares hos tredjemand,

- de værdipapirer, der stilles som sikkerhed, ikke sælges eller genudlånes i låneperioden,

- de værdipapirer, der stilles som sikkerhed, fremgår af § 1 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1997 om investeringsforeningers placering af formuen i realkreditobligationer, statsobligationer m.m.

eller

vil kunne indgå i foreningens eller afdelingens formue i henhold til foreningens eller afdelingens vedtægter,

- der ved kontant sikkerhedsstillelse alene sker geninvestering i værdipapirer, der fremgår af § 1 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1997 om investeringsforeningers placering af formuen i realkreditobligationer, statsobligationer m.m.

og

er variabelt forrentede eller har en restløbetid på ikke over 6 måneder.

4. Værdipapirudlån, for hvilke der foreligger tilstrækkelig garanti eller anden sikkerhed, anses som et finansielt instrument, som investeringsforeninger og specialforeninger kan benytte som led i forvaltningen af en værdipapirportefølje.

På denne baggrund finder Finanstilsynet ikke, at udførelse af værdipapirudlån er i strid med §§ 32 og 33 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger om forbud mod at yde lån eller stille garanti samt indgå spekulationsforretninger.

Senest opdateret 04-12-2012