EkspresBank A/S
Att.: Direktionen
Struergade 12
2630 Taastrup
15. september 2008
Påbud
Finanstilsynet finder, vilkåret "De anførte gebyrsatser kan med 3 måneders varsel ændres af EkspresBank A/S, såfremt markedsmæssige forhold tilsiger det." i EkspresBanks A/S almindelige forretningsbetingelser ikke opfylder kravet § 6, stk. 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder om, at vilkår om ændringer skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring og ikke må give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.
Finanstilsynet påbyder derfor i medfør af § 32, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomheder EkspresBank A/S at præcisere vilkåret for ændring af gebyrer, så det angiver de forhold, der kan udløse en ændring. Finanstilsynet påbyder samtidig EkspresBank A/S at undlade at opkræve det indførte gebyr på 15 kr. pr. betalingsopkrævning hos eksisterende kunder, indtil vilkåret er præciseret i bankens almindelige betingelser og gebyrændringen er behørigt varslet.
Finanstilsynet udtaler samtidig, at man finder, at EkspresBank A/S har været uberettiget til at opkræve det indførte gebyr.
EkspresBank A/S meddeler inden 3 uger fra dato om man vil efterleve påbudet og i givet fald, hvordan man har orienteret de berørte kunder herom.
Baggrund
Finanstilsynet modtog den 7. marts 2008 en henvendelse fra en kunde i EkspresBank A/S. Det fremgik af henvendelsen, at kunden havde indgået en kreditaftale med EkspresBank, og at banken nu ville indføre et gebyr på 15 kr. pr. betalingsopkrævning via Betalingsservice. Kunden anførte at han ikke havde accepteret gebyret i forbindelse med indgåelse af kreditaftalen.
Finanstilsynet anmodede herefter EkspresBank A/S om en redegørelse, herunder om hvorvidt indførelse af gebyret havde hjemmel i vilkårene for låneaftalen. EkspresBank A/S blev også bedt om at redegøre for, hvordan banken sikrer, at § 3 i god skik for finansielle virksomheder overholdes.
Den 14. april 2008 modtog Finanstilsynet en redegørelse fra EkspresBank A/S. Redegørelsen er vedlagt som bilag 1. Banken oplyste heri, at den med virkning per 1. juni 2008 ville påbegynde opkrævning af et BS-gebyr på 15 kr. for alle betalinger, der foretages via Betalingsservice. Det blev videre oplyst, at følgende vilkår fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser:
"De anførte gebyrsatser kan med 3 måneders varsel ændres af EkspresBank A/S, såfremt markedsmæssige forhold tilsiger det. Ændres gebyrsatserne til fordel for låntager, kan EkspresBank A/S ændre satserne uden varsel. Er gebyrændringen væsentlig eller opkræves et nyt gebyr, vil varslingen ske ved individuel kommunikation inden ændringen får virkning."
Banken har i overensstemmelse med denne bestemmelse varslet indførelsen af BS-gebyret.
Af redegørelsen fremgik det endvidere, at kunden qua underskrift af låneaftalen har accepteret de almindelige forretningsbetingelser, og at gebyrændringen var varslet i overensstemmelse med vilkåret.
Ekspresbank A/S har efterfølgende i forbindelse med høring over udkast til afgørelse anført, at bankens almindelige betingelser foruden bestemmelsen om gebyrændringer også indeholder en generel adgang til at ændre de almindelige betingelser med 3 måneders varsel. Da alle bankens gebyrer fremgik af selve forretningsbetingelserne kunne de lige så godt siges at være sket med hjemmel i reglen om ændring af selve forretningsbetingelserne.
Retlig baggrund
Pengeinstitutter er underlagt reglerne i bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomheder.
Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 3 har følgende ordlyd:
"Stk. 3. Vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer."
Endvidere følger det af bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at hvis ændringen er til ugunst for kunden, da kan ændringen ikke finde sted uden varsel, medmindre ændringen er begrundet i udefrakommende forhold, som den finansielle virksomhed ikke har indflydelse på.
I § 32, stk. 1 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, er der hjemmel til, at Finanstilsynet kan, jf. § 348, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed, give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 6, stk. 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Bestemmelsen i § 6, stk. 3 har følgende forhistorie:
Den 26. januar 1999 afsagde Sø- og Handelsretten dom i den såkaldte gebyrsag, hvor Forbrugerombudsmanden havde nedlagt påstand om, at det skulle forbydes Danske Bank at anvende vilkår, der efter sin ordlyd gav banken en ubegrænset ret til ensidigt at ændre renten på ind- og udlån. Tilsvarende påstande blev nedlagt med hensyn til ændringer af provision og gebyrsatser.
Sø- og Handelsretten gav Forbrugerombudsmanden medhold i de nedlagte påstande og kendte for ret:
"Det forbydes Den Danske Bank A/S i de almindelige forretningsbetingelser, der gælder for ethvert mellemværende med private kunder, medmindre andet er aftalt, og i forbindelse med udførelse af serviceydelser for private kunder i Danmark at anvende gebyrklausuler, der efter deres ordlyd giver sagsøgte en ubegrænset adgang til ensidigt at opkræve gebyrer eller at ændre gebyrsatserne."
På baggrund af gebyrdommen gennemgik Forbrugerombudsmanden 10 penge- og 4 realkreditinstitutters aftalevilkår om ændring af renter, provision, gebyrer og bidrag for at vurdere om disse opfyldt gebyrdommens krav.
Forbrugerombudsmanden konkluderede efter sin gennemgang, at der var foretaget væsentlige ændringer i aftalevilkårene for privatkunder i både real- og pengeinstitutter. Hvor det tidligere fremgik af vilkårene, at institutterne kunne ændre gebyrer m.m. til enhver tid uden varsel, var det nu i langt højere grad præciseret i hvilke situationer, gebyrer m.m. kunne ændres og med hvilket varsel. Forbrugerombudsmanden fandt imidlertid, at nogle vilkår forsat var så bredt formuleret, at de i realiteten gav institutterne ændringsadgang. Forbrugerombudsmanden har bemærkede dette overfor de pågældende pengeinstitutter, men foretog sig derudover ikke yderligere i sagen.
Forbrugerombudsmanden tog blandt andet stilling til et vilkår om, at
markedsmæssige forhold begrunder en ændring for en eller flere kontotyper.
Forbrugerombudsmanden fandt, at dette kunne dække næsten alt, og at der derfor måtte kræves en nærmere specificering eller eksemplificering af, hvad der lå i dette begreb. Forbrugerombudsmanden accepterede derimod at et realkreditinstitut anvendte et vilkår med følgende ordlyd:
"Med mindre andet udtrykkeligt er aftalt, kan bidragssats eller bidragsberegningsmetode i eksisterende låneforhold ændres af forretningsmæssige eller markedsmæssige grunde. Dette kan blandt andet ske med henblik på imødegåelse af øgede omkostninger herunder f.eks. tab eller skatter og afgifter, eller for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget."
Gebyrdommen og den praksis, som Forbrugerombudsmanden efterfølgende anlagde, blev kodificeret i en bestemmelse i Forbrugerombudsmandens retningslinjer om etik i bankrådgivning, der blev udstedt efter forhandling med bl.a. Finansrådet og Forbrugerrådet.
I 2003 overgik tilsynet god skik i finansielle virksomheder fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsynet. I forbindelse hermed blev der indført et nyt kapitel i lov om finansiel virksomhed, der vedrørte god skik. Med hjemmel heri blev der endvidere lavet en særskilt bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Finansielle virksomheder var herefter ikke omfattet af markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik og Forbrugerombudsmandens tilsyn. Forbrugerombudsmandens retningslinjer på det finansielle område blev samtidig ophævet.
Med hjemmel i § 43, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed, er der i dag udstedt bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Bekendtgørelsen præciserer, hvad der er i strid med god skik på detaljeret vis.
Bekendtgørelsen er i vidt omfang baseret på Forbrugerombudsmandens retningslinjer "Etik i bankrådgivningen" og retningslinjernes regler om ændringer af renter, gebyrer m.v. er ordret videreført i § 6, stk. 3 i bekendtgørelsen.
Vurdering
Det følger af § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.
Sætningen om, at "markedsmæssige forhold tilsiger det" er så diffus, at det ikke på tilstrækkelig måde angiver de forhold, der kan udløse en ændring og i praksis giver banken en vilkårlig adgang til at ændre gebyrsatsen. Det vurderes derfor, at vilkåret ikke lever op til kravet i § 6, stk. 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Vilkåret er ikke nærmere specificeret eller eksemplificeret og lever dermed ikke op til Forbrugerombudsmandens praksis, som må lægges til grund i og med at bestemmelsen er en kodificering af Sø- og Handelsrettens dom og Forbrugerombudsmandens efterfølgende praksis.
Det er på denne baggrund Finanstilsynets opfattelse, at vilkåret i EkspresBanks almindelige forretningsbetingelser hvoraf fremgår
at gebyrsatser kan ændres, såfremt markedsmæssige forhold tilsiger det, ikke lever op til kravet i § 6, stk. 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Hertil kommer, at § 6, stk. 3 stiller krav om, at vilkår, der giver en finansiel virksomhed mulighed for at ændre gebyrer/indføre nye gebyrer skal indeholde en beskrivelse af de forhold, der kan udløse en ændring. Det forhold, at en finansiel virksomhed har en generel mulighed for at ændre de almindelige betingelser, giver ikke virksomheden mulighed for at indføre et gebyr uden at aftalen indeholder et vilkår, som angiver, hvilke forhold der kan udløse en sådan af ændring af aftalen. Finanstilsynet bemærker i den forbindelse, at banken da også selv har anført, at man har indført det nye gebyr med hjemmel i bestemmelsen om gebyrændringer.
Finanstilsynet påbyder derfor i medfør af § 32, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomheder EkspresBank A/S at præcisere vilkåret for ændring af gebyrer, så det angiver de forhold, der kan udløse en ændring. Finanstilsynet påbyder samtidig EkspresBank A/S at undlade at opkræve det indførte gebyr på 15 kr. pr. betalingsopkrævning hos eksisterende kunder, indtil vilkåret er præciseret i bankens almindelige betingelser og gebyrændringen er behørigt varslet.
Denne afgørelse vil være i overensstemmelse med den praksis, som Forbrugerombudsmanden har anlagt i administrationen af markedsføringslovens gebyrbestemmelse i lovens § 15, som regulerer gebyrændringer uden for det finansielle område.
Klagevejledning
Finanstilsynets afgørelse kan senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indbringes for Erhvervsankenævnet, Kampmannsgade 1, Postboks 2000, 1780 København V, tlf. 33 30 76 22, jf. § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det er forbundet med et gebyr at klage til Erhvervsankenævnet.