Sagsfremstilling:
Finanstilsynet har den 19. december 2002 præciseret kravene til dokumentation for statistiske hensættelser (nedskrivninger) i nedenstående brev til pengeinstitutterne sendt via Finansrådet Danske Pengeinstitutters Forening:
Dokumentation for statistiske hensættelser (nedskrivninger)
Finanstilsynet har i mange tilfælde konstateret, at der ikke er den fornødne dokumentation for hensættelser (nedskrivninger) foretaget på grupper af ensartede mindre lån på basis af statistiske beregninger over debitorrisiko (statistiske hensættelser (nedskrivninger)). Finanstilsynet skal derfor i dette brev præcisere kravene til dokumentation af disse hensættelser (nedskrivninger).
Regelgrundlaget vedrørende statistiske hensættelser (nedskrivninger) fremgår af § 72 i bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter samt vejledningen hertil, jf. vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 28. december 2001.
Hovedreglen er i dag for pengeinstitutter, at der skal foretages en nøje gennemgang af samtlige udestående fordringer og en individuel bedømmelse af den risiko, som de enkelte engagementer måtte rumme. Herefter foretages sådanne tabsafskrivninger eller hensættelser til tab (nedskrivninger) på disse fordringer, som instituttets ledelse skønner nødvendig, jf. § 72, stk. 1, i bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter.
Uanset dette kan der foretages hensættelser (nedskrivninger) på grupper af ensartede mindre lån på basis af statistiske beregninger over debitorrisiko, såfremt det kan dokumenteres, at de foretagne hensættelser (nedskrivninger) opfylder kravet om, at de er nødvendige og tilstrækkelige til at dække den på engagementerne hvilende risiko, jf. § 72, stk. 2, i bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter.
I vejledningen til § 72 er det yderligere anført, at hensættelser (nedskrivninger) foretaget på basis af statistiske beregninger af debitorrisikoen skal beregnes efter en i forvejen fastlagt statistisk metode. Metoden skal anvendes kontinuerligt. Endvidere er anført vejledende maksimumsgrænser for, hvad der opfattes som mindre engagementer.
En dokumentation af, hvorvidt kravene til anvendelse og beregning af statistiske hensættelser (nedskrivninger) er opfyldt, inkluderer følgende:
- Dokumentation af, at der er tale om engagementer, som er omfattet af reglen om statistiske hensættelser (nedskrivninger), dvs. lånene skal være ensartede og mindre og der skal være tilstrækkelig mange lån, således at det er relevant at tale om grupper af lån.
- Dokumentation af, at der foretages statistiske beregninger over debitorrisiko.
- Dokumentation af, at den statistiske metode i forvejen er fastlagt.
- Dokumentation af, at den statistiske metode anvendes kontinuerligt.
- Dokumentation af, at de foretagne hensættelser (nedskrivninger) er nødvendige og tilstrækkelige til at dække den på engagementerne hvilende risiko.
Ad 1.
Det skal kunne dokumenteres, at der er tale om grupper af lån, der både er ensartede og mindre. For at lånene kan siges at være ensartede, skal der være en høj sandsynlighed for, at værdiansættelsen påvirkes nogenlunde ens af de samme faktorer. Hvilke engagementsgrænser, der skal anvendes ved afgørelsen af, om et engagement må anses for at være "mindre", vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttet størrelse og kundesammensætning, jf. i øvrigt de vejledende maksimumsgrænser i vejledningen til § 72.
De vejledende maksimumgrænser gælder ikke realkreditgarantier for lån med sikkerhed i beboelsesejendomme og fritidshuse, men det er fortsat et krav, at der er tale om mindre engagementer. Instituttet vil således for disse lån kunne have en højere maksimum grænse end for øvrige engagementer. Det er også fortsat et krav, at der er tale om ensartede engagementer.
Ad 2.
Det skal kunne dokumenteres, at de statistiske hensættelser (nedskrivninger) er foretaget på basis af statistiske beregninger over debitorrisiko. Disse beregninger over debitorrisiko kan som udgangspunkt baseres på historiske tabsforløb, dvs. at der f.eks. anvendes historiske gennemsnit for tabenes størrelse og andre relevante størrelser i den statistiske model. Beregningerne kan i mere udviklede modeller baseres på misligholdelsessandsynligheder og tabssandsynligheder. Det er således op til ledelsen at vurdere om det historiske tabsforløb giver et tilstrækkelig godt grundlag for nedskrivningsbehovet. Hvis instituttet baserer sine statistiske hensættelser (nedskrivninger) på historiske tabsforløb skal det fremhæves, at hensættelserne (nedskrivningerne) skal dække fremtidige forventede tab, og der skal derfor udvises megen påpasselighed i perioder, hvor det er sandsynligt, at de økonomiske konjunkturer er under ændring.
I en sådan situation, hvor det skønnes, at de økonomiske konjunkturer er under ændring, kan instituttet i stedet for at basere beregningerne på de nyeste historiske tabsforløb i stedet basere beregningerne på historiske tabsforløb fra en periode, der konjunkturmæssigt i højere grad vurderes at ligne den periode, de statistiske hensættelser (nedskrivninger) skal dække.
Beregningerne skal endvidere være foretaget på baggrund af et så stort antal engagementer, at der er grundlag for at anvende en statistisk metode. Beregningerne kan foretages på baggrund af egne data eller data for tilsvarende engagementer fra andre kilder. Hvis der er tale om garantier på realkreditlån kan egne data således erstattes af materiale fra realkreditinstitutterne, der belyser tabssandsynligheder og -størrelser.
Uanset den anvendte model kan tilsynet ikke acceptere rent subjektive overvejelser. Den beregnede hensættelse (nedskrivning) skal baseres på dokumenterede historiske erfaringer (kvantitative såvel som kvalitative), samt ud fra fremskrivninger og vurderinger af de parametre, som indgår i modellen. Selskabet skal endvidere begrunde de justeringer, der sker i forhold til datagrundlaget. Det vil sige, at der skal være et empirisk grundlag for ændringer i f.eks. tabssandsynlighed og andre størrelser, der anvendes til beregning af statistiske hensættelser (nedskrivninger). Dokumentationen af det datagrundlag, som er anvendt til at beregne hensættelserne (nedskrivningerne), skal beskrive:
1. datagrundlaget, herunder arten af de data som indgår
2. hvor omfattende datagrundlaget er
3. hvor mange år datamaterialet dækker
4. eventuelle justeringer i forhold til det anvendte datagrundlag og begrundelsen herfor
5. hvordan de estimater som anvendes i modellerne opnås
I de tilfælde, hvor et datagrundlag til beregning af hensættelses- (nedskrivnings-) behovet for engagementer ikke er til stede, hverken i instituttet eller fra andre kilder, men hvor der er en forventning om fremtidige hensættelser (nedskrivninger), kan der foretages statistiske hensættelser (nedskrivninger) baseret på tabssandsynligheder af mere generel karakter end den, som er relevant for den pågældende portefølje.
Ad 3.
Det skal kunne dokumenteres, at den statistiske metode, som anvendes, i forvejen er fastlagt.
Ad. 4.
Det skal kunne dokumenteres, at den statistiske metode anvendes kontinuerligt. Den statistiske metode kan undtagelsesvis ændres, hvis det betyder, at regnskabet bliver mere retvisende, f.eks. fordi det kan begrundes med, at der er tale om udvikling af en mere præcis metode til fastsættelse af hensættelses- (nedskrivnings-) behovet eller et forbedret datagrundlag.
Ad 5.
Det skal kunne dokumenteres, at de foretagne hensættelser (nedskrivninger) er nødvendige og tilstrækkelige til at dække den på engagementerne hvilende risiko. Den anvendte/estimerede model skal sikre, at de beregnede hensættelser (nedskrivninger) ikke er større, end hvad der er nødvendigt, eller mindre, end hvad der er tilstrækkeligt. De statistiske beregninger skal derfor løbende efterprøves således, at det sikres, at modellen ikke skyder systematisk over eller under det faktiske niveau for hensættelserne (nedskrivningerne), men at der sker en justering i takt med, at der indhøstes erfaringer med modellen.
Dokumentationen skal kunne fremlægges på anmodning herom fra Finanstilsynet.
Eksempel på faktorer, der kan inddrages ved beregning af statistiske hensættelser (nedskrivninger) på realkreditgarantier, herunder oplysninger, der skal indgå i dokumentationen:
Ovenstående indebærer, at institutterne ved beregning af statistiske hensættelser (nedskrivninger) af stillede realkreditgarantier
eksempelvis kan tage udgangspunkt i følgende:
A) Egne data for tabssandsynligheder for en kundegruppe, der svarer til den kundegruppe, for hvilke instituttet har stillet de pågældende garantier, og for et konjunkturforløb, der nogenlunde svarer til det pågældende. Hvis instituttet ikke selv har et tilstrækkeligt stort datagrundlag for en lignende kundegruppe, kan andres data for tabssandsynligheder for lignende kundegrupper anvendes. Eksempelvis kan der være et datagrundlag, der tilsiger, at X procent af en lignende kundegruppe kommer i betalingsvanskeligheder i et konjunkturforløb, der svarer til det forventede.
B) Historiske data vedrørende værdifald på ejendomsmarkedet. Da der er tale om garantier for lån med sikkerhed i ejendomme afhænger størrelsen af tabet i de situationer, hvor der forventes tab, jf. pkt. A, af den forventede generelle udvikling i ejendomsværdierne. Der kan her inddrages generel statistik over udviklingen i ejendomspriserne for lignende ejendomme (eksempelvis enfamiliehuse, ejerlejligheder etc), i instituttets eget geografiske område eller i lignende geografiske områder og for en lignende konjunkturperiode.
C) Ved vurderingen af ejendommenes værdi skal der tages hensyn til, at ejendommene i en tvangssituation ikke kan forventes afsat til almindelige markedsværdier, og at sikkerheder derfor skal vurderes til realisationsværdi. Den under pkt. B fremkomne værdi vil derfor typisk skulle reduceres yderligere med en vis procentdel, der blandt andet dækker forventede liggeomkostninger og andre realisationsomkostninger. Denne procentdel kan beregnes ved hjælp af egne eller andres datagrundlag herfor.
D) Punkt A til C indebærer, at det forventede tab alt andet lige højest kan opgøres som tabssandsynligheden i procent af summen af de stillede garantier minus den beregnede værdi af de omhandlede ejendomme opgjort til realisationsværdi. Dette forudsætter, at de stillede garantier dækker hele lånet. Hvis garantierne kun dækker en del af lånet, skal dette inddrages i beregningen. I praksis viser det sig imidlertid endvidere, at den del af det herved fremkomne blancobeløb vil blive inddækket ved afdragsordninger m.v. med kunderne. Der skal derfor inddrages egne eller andres data for, hvor stor en del af det beregnede blancobeløb, der tabes for en lignende kundegruppe i en lignende konjunkturperiode.
Ved beregningerne skal der naturligvis yderligere tages udgangspunkt i antallet af garantier, det totale garanterede beløb samt garantiernes gennemsnitlige løbetid.
I den dokumentation instituttet skal have liggende for de foretagne statistiske hensættelser (nedskrivninger), og som instituttet på forlangende skal kunne forevise Finanstilsynet, skal disse oplysninger indgå tillige med en beskrivelse af og begrundelse for de anvendte data og tabssandsynligheder, jf. det ovenfor anførte samt det under afsnit 2 beskrevne.
Dokumentationen skal yderligere indeholde oplysninger om garantierne fordelt på størrelse og art med henblik på at kunne opfylde det under afsnit 1 nævnte dokumentationskrav. Endvidere skal dokumentationen indeholde oplysning om, hvornår den anvendte metode er fastlagt, jf. afsnit 3, samt oplysninger om eventuelle foretagne ændringer i modellen og/eller de anvendte parametre, herunder begrundelsen for disse, jf. afsnit 4. Endelig skal dokumentationen indeholde oplysninger om foretagne efterprøvninger af modellen, ligesom resultatet af disse efterprøvninger skal indgå, jf. afsnit 5.