Sagsfremstilling:
Et kreditoplysningsbureau anmodede om Finanstilsynets udtalelse om, hvorvidt man fandt det i strid med bank- og sparekasselovens bestemmelser om tavshedspligt, at pengeinstitutter, der abonnerede på kreditoplysningsregistret, indrapporterede inkassosager til bureauet.
Afgørelse/Begrundelse:
Finanstilsynet udtalte, at pengeinstitutternes tavshedspligt kun måtte brydes, hvor dette udtrykkeligt var pålagt i lovgivningen samt ved pengeinstitutternes afgivelse af soliditetsoplysninger, hvor "Vejledende regler for pengeinstitutternes afgivelse af soliditetsoplysninger" var iagttaget.
Herudover ville pengeinstitutterne kun kunne videregive offentligt tilgængelige oplysninger.
Efter tilsynets opfattelse ville kravet om, at pengeinstitutterne alene måtte videregive offentligt tilgængelige oplysninger til et kreditoplysningsbureau, være opfyldt, når pengeinstitutterne overholdte følgende retningslinjer ved indrapportering af inkassosagerne: I sager, hvor kreditor først var nødsaget til at opnå dom over debitor for sit krav, forinden sagen kunne fremsendes til fogedretten, f.eks. kassekreditkontrakter, overtræk på checkkonti mv., måtte indberetning til kreditoplysningsbureauet først ske, når der var afsagt dom over sagsøgte. I sager, hvor kreditor var i besiddelse af et grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, og kunne gå direkte til fogedretten, måtte indberetning ske, når der havde været afholdt fogedretsmøde, og der dermed var sket en tilførelse til fogedretsprotokollen.