Rasmus Junggreen Lassen kommer fra en stilling som kontorchef i Erhvervsministeriet med ansvar for Finansielle Økonomiske Forhold. Tidligere har han arbejdet i ministeriets kontor for Vækstkapital (2019-2023) med opgaver inden for bæredygtighed, forsikring, pension og skat. Han har desuden tidligere været ansat i Finanstilsynet på bankområdet i perioden 2014-2016.
Kontoret for ESG og bæredygtighed varetager bl.a.:
• Tilsyn med den finansielle sektors arbejde med bæredygtig finansiering
• Opgaver som Finanstilsynets ekspertisecenter for bæredygtighed
• Tilsyn med ESG-oplysninger til investorer og virksomhedernes bæredygtige investeringer, jf. bl.a. disclosureforordningen
• Koordinering af Finanstilsynets samlede arbejde med bæredygtighed samt deltagelse i internationalt samarbejde, herunder EU-regi.
