Den finansielle regulering, hvoraf størstedelen er fastlagt i EU, er udvidet markant siden finanskrisen. Reguleringens udgangspunkt er ensartede regler på tværs af EU-landene uanset institutternes størrelse, dog med visse muligheder for proportionalitet. Finanstilsynet igangsætter nu et arbejde med at identificere områder, hvor mindre og ikkekomplekse danske pengeinstitutter, som typisk heller ikke opererer internationalt, kan være omfattet af enklere og mere proportionale rammer end i dag.
Finanstilsynet vil som minimum se på følgende:
- Genopretningsplaner
- Indfrielse af egne kapitalinstrumenter
- Selskabsledelse og risikostyring
- Kapitalgrundlag og solvensbehov
Initiativerne kommer i forlængelse af andre allerede gennemførte proportionale tilpasninger på henholdsvis likviditetsområdet og fit and proper-vurderinger for de mindste pengeinstitutters bestyrelsesmedlemmer. Samlet set vil initiativerne udgøre et nationalt proportionalitetsregime.
”Regelforenkling er et strategisk hovedspor i Finanstilsynets arbejde. Vi har derfor et klart fokus på proportionalitet, så kravene afspejler de reelle risici og ikke påfører virksomhederne unødige byrder. Det giver god mening, at den lille sparekasse og den store bankkoncern ikke altid mødes af de samme detaljerede krav.
Derfor ser vi nu på krav til pengeinstitutternes organisering, genopretningsplaner og opgørelsen af kapitalbehov. Samtidig ligger det fast, at forenkling ikke må ske på bekostning af den finansielle stabilitet eller beskyttelsen af forbrugere og investorer. Målet er en regulering, der er risikobaseret, proportional og mere smidig i praksis,” siger Finanstilsynets direktør Louise Mogensen.
Proportionalitetstiltag, der allerede er gennemført
Finanstilsynet har i de seneste år arbejdet aktivt med regelforenkling og proportionalitet.
I efteråret 2025 offentliggjorde Finanstilsynet reviderede vejledninger på likviditetsområdet. De nye versioner giver mere målrettet og praktisk vejledning til især de små og mellemstore pengeinstitutter, som gør det enklere at navigere i og leve op til kravene i reguleringen på området, bl.a. de omfattede krav i ledelsesbekendtgørelsen.
Der er desuden sket ændringer i fit and proper-reglerne, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmer i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter ikke skal vurderes i forhold til egnethed og en række nøglepersoner i gruppe 4-pengeinstitutter ikke skal fit and proper-vurderes.
Forslag og initiativer på vej
Genopretningsplaner
En af mulighederne for større proportionalitet er i forhold til udarbejdelse af genopretningsplaner. Finanstilsynet har sendt et udkast til en opdateret bekendtgørelse og vejledning i offentlig høring. Udkastet lægger op til at ændre frekvensen for indsendelse af genopretningsplaner fra hvert år til hvert tredje år for de virksomheder, som kan anvende forenklede forpligtelser. Finanstilsynet udvider også muligheden for at anvende forenklede forpligtelser til at omfatte flere pengeinstitutter. De omfattede pengeinstitutter har fået besked i 2025. Desuden hæves grænsen for, hvornår de mindste pengeinstitutter kan nøjes med at indsende deres kapitalfremskaffelsesplan i stedet for en mere omfattende genopretningsplan, fra en balancesum på 1 mia. kr. til 2 mia. kr.
Indfrielse af egne kapitalinstrumenter
Finanstilsynet forventer desuden snarest at offentliggøre en sektornyhed om forenklede processer for tilladelser til pengeinstitutter, der ønsker en begrænset ramme for indfrielse af egne kapitalinstrumenter, f.eks. til brug for market making i egne aktier o.l. Forslaget til nye processer har været i høring hos brancheorganisationerne på området. De forenklede processer ventes at gælde for institutter, der opfylder en række betingelser til kapitaloverdækning mv., særligt de små og mellemstore pengeinstitutter. Finanstilsynet vil afsøge muligheden for yderligere forenklinger og proportionalitet for andre tilladelser på dette område og har noteret sig Den Fælles Banktilsynsmyndigheds (ECB/SSM) udmeldinger om forenklede processer på området for kapitalindfrielse, som vil indgå i de danske overvejelser.
Selskabsledelse og risikostyring
Ledelsesbekendtgørelsen sætter en række rammer, som skal sikre forsvarlig drift, god selskabsledelse og effektiv risikostyring af pengeinstitutter. Finanstilsynet vil undersøge, hvordan der kan arbejdes yderligere med proportionalitet i relation til ledelsesbekendtgørelsen og udarbejde et forslag til nærmere konkretisering heraf, der vil kunne implementeres i 2027.
Kapitalgrundlag og solvensbehov
Solvensbehovsvejledningen er med til at afklare rammerne for institutternes opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov. Finanstilsynet vil opstille forslag til at øge proportionaliteten i vejledningen, uden at det reducerer institutternes kapitalafdækning af risici. Mindre og ikkekomplekse pengeinstitutter vil f.eks. kunne anvende enklere metoder til at opgøre solvenstillæg – og dermed bl.a. kunne reducere omfanget af supplerende analyser og følsomhedsberegninger.
Finanstilsynet vil også undersøge, om der er andre områder, der kan omfattes af den nye ramme for mere proportional regulering for mindre og ikkekomplekse pengeinstitutter og gøre status på arbejdet i slutningen af 2026.
Fastlæggelsen af reguleringen
Den detaljerede regulering bliver ofte fastlagt i den tekniske behandling i Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (European Banking Authority, EBA) fremfor i EU-landene. Finanstilsynet bidrager aktivt til arbejdet med at påvirke den finansielle regulering på EU-niveau med henblik på, at denne bliver så enkel, proportional og risikobaseret som mulig. Det gælder både i Bruxelles og i de europæiske tilsynsmyndigheder.
En del regulering fastlægges dog nationalt og udmøntes i bekendtgørelser, som Finanstilsynet udsteder. Derudover bidrager Finanstilsynet med vejledning og konkret praksis.
Finanstilsynets arbejde med proportionalitet i reguleringen skal ses i sammenhæng med EBA’s forenklingsanbefalinger fra oktober 2025 og sker desuden i kontekst af Kommissionens kommende rapport om bankmarkedet, som forventes senere i år. Det danske proportionalitetsarbejde skal ses som et selvstændigt initiativ, der supplerer rammerne for proportional regulering i EU.