Konsultation om delegerede retsakter til MAR og MiFID II

06-01-2025

Finanstilsynet opfordrer interessenter til at besvare ESMA’s konsultation om delegerede retsakter til bl.a. markedsmisbrugsforordningen. Der er frist for besvarelser den 13. februar 2025.

ESMA har udgivet et konsultationspapir om udkast til de delegerede retsakter, EU-Kommissionen skal vedtage som følge af ændringer til markedsmisbrugsforordningen og MiFID II.

De delegerede retsakter, der konsulteres om, omfatter bl.a. uddybning af de nye regler om udstederes oplysningsforpligtelser i artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, der vil finde anvendelse fra den 5. juni 2026. Denne delegerede retsakt skal bl.a. angive en ikke-udtømmende liste over hvad, der i forbindelse med intern viden kan udgøre en langstrakt proces, og hvornår processen er endelig, hvorefter interne viden skal offentliggøres hurtigst muligt.

Finanstilsynet opfordrer udstederne og øvrige interessenter til at besvare konsultationen via dette link.

Der er frist for besvarelser den 13. februar 2025.

Finanstilsynet ønsker et godt nytår.