Nyt bestyrelsesmedlem i Finanstilsynet

18-08-2022

Carsten Holdum er nyt medlem af Finanstilsynets bestyrelse.

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget cand.jur. med HD i finansiering Carsten Holdum til nyt medlem af Finanstilsynets bestyrelse. 

Carsten Holdum er blandt andet tidligere forbrugerøkonom i PFA og chefkonsulent i forbrugerrådet TÆNK.

”Med sin baggrund skal Carsten blandt andet være med til styrke Finanstilsynets fokus på forbrugerbeskyttelse på det finansielle område. Jeg ser meget frem til samarbejdet” siger Finanstilsynets bestyrelsesformand Nina Dietz Legind. 

Carsten Holdum indtræder i bestyrelsen den 1. september 2022 og overtager bestyrelsesposten fra Ken Bechmann, der samtidig udtræder. 

”Ken Bechmann fortjener stor tak for den indsats, som han har ydet i Finanstilsynets bestyrelse. Ken har med sin ekspertise, især på kapitalmarkedsområdet, bidraget væsentligt til at kvalitetssikre en række vanskelige afgørelser, som Finanstilsynets bestyrelse har truffet” udtaler Nina Dietz Legind.
 
Bestyrelsens formand Nina Legind samt bestyrelsesmedlemmerne Paul Brüniche-Olsen, Svein Andresen og Thomas Elholm er blevet genudpeget til bestyrelsen.

Finanstilsynets bestyrelse

 

 

Senest opdateret 18-08-2022