Finanstilsynet har øget fokus på ejendomme med begrænset alternativ anvendelse

22-06-2021

I efteråret 2019 stillede Finanstilsynet en række spørgsmål til realkreditinstitutterne i relation til lån med sikkerhed i ejendomme, som har begrænset alternativ anvendelsesmulighed, da dette kan indebære en forøget kreditrisiko.

Ejendomme med begrænset alternativ anvendelsesmulighed karakteriseres typisk ved at have få eller ingen mulige købere, ejendommene kan være specialindrettet til en bestemt type virksomhed, og det kan være omkostningsfyldt eller umuligt at omdanne ejendommene til anden anvendelse.

Finanstilsynet har udarbejdet et notat, der opsummerer resultaterne af undersøgelsen og indeholder principper for best practice og Finanstilsynets anbefalinger vedrørende lån med sikkerhed i ejendomme med en begrænset køberskare på grund af en begrænset alternativ anvendelsesmulighed.

 

Læs notatet: Ejendomme med begrænset alternativ anvendelse

Senest opdateret 22-06-2021