Ændringer af den kontracykliske kapitalbuffer og betydning for krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav)
12-03-2020Regeringen har den 12. marts 2020 sat den kontracykliske kapitalbuffer til nul. Da den kontracykliske kapitalbuffer indgår i institutternes krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav), nedjusterer Finanstilsynet NEP-kravene, så de afspejler det nye niveau for den kontracykliske kapitalbuffer.
Det betyder, at alle institutter, der er omfattet af NEP-krav, vil modtage nye afgørelser om NEP-krav. Af disse vil det fremgå, at NEP-kravet er reduceret svarende til reduktionen i den kontracykliske kapitalbuffer.