De kontraktmæssige vilkår for udstedelse af ikke-foranstillet seniorgæld blandt de danske penge- og realkreditinstitutter til opfyldelse af NEP- og gældsbufferkravet har generelt fulgt den gængse markedspraksis i EU. Eksempelvis er udstedelse af ikke-foranstillet seniorgæld blandt de danske SIFI-institutter sket uden brug af call-option. Enkelte mindre danske pengeinstitutter har dog udstedt ikke-foranstillet seniorgæld med call-option.
Finanstilsynet har i den forbindelse gjort opmærksom på, at pengeinstitutterne ved anvendelse af call-option på ikke-foranstillet seniorgæld bl.a. bør tage højde for regulatorisk usikkerhed i forhold til anvendelsen af call-optioner i de nuværende regelsæt, jf. Finanstilsynets udmelding herom af 30. januar 2019. Denne usikkerhed går på, hvor lang tid ikke-foranstillet seniorgæld kan regnes med til opfyldelse af NEP-kravet ved anvendelse af en call-option, hvilket ikke er præciseret i de gældende regler.
Revideret kapitalkravsforordning
Efterfølgende er der dog på baggrund af politisk enighed i EU om den reviderede kapitalkravsforordning (CRR II) skabt klarhed over anvendelsen af call-optioner på ikke-foranstilllet seniorgæld i det fremtidige EU-regelsæt. Det er således besluttet, at ikke-foranstillet seniorgæld med call-option vil kunne medregnes til opfyldelse af NEP-kravet helt op til call-tidspunktet, typisk ét år før udløb, så længe der er tale om en simpel call-struktur. Den eksisterende regulatoriske usikkerhed forventes dermed fremadrettet at blive fjernet med den endelige vedtagelse af CRR II, som forventes at ske i løbet af foråret.
Penge- og realkreditinstitutterne skal dog, uanset om de anvender call-optioner, have en forsvarlig finansieringsstruktur, herunder ift. opfyldelse af NEP- og gældsbufferkravene. Ikke-foranstillet seniorgæld, med eller uden call-optioner, der anvendes til opfyldelse af NEP- eller gældsbufferkravet, bør således ikke i gennemsnit have for korte løbetider og bør have en passende forfaldsprofil.