Ved udgangen af august var der samlet set korte nettopositioner i NKT svarende til 10,68 pct. af selskabets udstedte aktiekapital, se tabellen nedenfor. Det er et fald på 1,40 procentpoint i forhold til måneden før. Bavarian Nordic var den næstmest shortede aktie med korte nettopositioner svarende til 9,43 pct. af selskabets udstedte aktiekapital. Det er et fald på 0,27 procentpoint i forhold til måneden før.
Investorerne havde væsentlige korte nettopositioner (dvs. over 0,2 pct. af den udstedte aktiekapital) i 35 danske aktier ved udgangen af august. En fejl i opgørelsen har medført, at selskaberne NETS og TDC fortsat blev talt med i tidligere offentliggjorte statistikker selvom deres aktier var afnoteret. Fejlen er efterfølgende blevet rettet, hvorfor antallet af danske aktier med væsentlige korte nettopositioner er nedjusteret med to i forhold til sidste offentliggørelse.
Der var ved udgangen af august i alt fire aktier, hvor de korte nettopositioner svarede til mere end 5 pct. af den udstedte aktiekapital.
Ultimo juni 2018
|
Ultimo juli 2018
|
Ultimo august 2018
|
Udsteder
|
Pct.
|
Udsteder
|
Pct.
|
Udsteder
|
Pct.
|
NKT
|
12,24
|
NKT
|
12,08
|
NKT
|
10,68
|
Bavarian Nordic
|
10,35
|
Bavarian Nordic
|
9,70
|
Bavarian Nordic
|
9,43
|
Pandora
|
10,15
|
Pandora
|
8,25
|
Pandora
|
6,42
|
FLSmidth & Co.
|
5,40
|
FLSmidth & Co.
|
5,07
|
FLSmidth & Co.
|
5,83
|
Vestas Wind Systems
|
4,57
|
Vestas Wind Systems
|
4,61
|
Vestas Wind Systems
|
4,61
|
William Demant Holding
|
4,46
|
William Demant Holding
|
4,00
|
D/S Norden
|
4,33
|
ALK-Abelló B
|
4,13
|
Genmab
|
3,85
|
Lundbeck
|
3,50
|
Genmab
|
3,96
|
Ambu
|
3,35
|
Genmab
|
3,42
|
Ambu
|
3,11
|
ALK-Abelló B
|
3,27
|
William Demant Holding
|
3,37
|
D/S Norden
|
2,88
|
Lundbeck
|
3,04
|
ISS
|
2,86
|
Baggrund
Finanstilsynet offentliggør primo hver måned en oversigt over de daglige korte nettopositioner i danske aktier. Det sker i en pressemeddelelse og to tabeller. Den ene tabel opgør de samlede korte nettopositioner i danske aktier, mens den anden tabel angiver de positionsindehavere, som har en kort position over 0,5 pct. af den udstedte aktiekapital i et selskab. Se tabellerne.
Tabellerne er baseret på de indberetninger, som Finanstilsynet skal modtage efter reglerne i shortsellingforordningen. Det vil sige, at kun korte nettopositioner over 0,2 pct. af den udstedte aktiekapital indberettes til Finanstilsynet. Korte nettopositioner under 0,2 pct. indgår derfor ikke i opgørelsen. De korte nettopositioner kan derfor godt være højere end angivet i tabellerne.