Ved udgangen af maj var der samlet set korte nettopositioner i NKT svarende til 14,92 pct. af selskabets udstedte aktiekapital, se tabellen nedenfor. Det er en stigning på 3,85 procentpoint i forhold til måneden før. Bavarian Nordic var den næstmest shortede aktie med korte nettopositioner svarende til 11,55 pct. af selskabets udstedte aktiekapital, svarende til et fald på knap 2,5 procentpoint i forhold til måneden før.
Investorerne havde væsentlige korte nettopositioner (dvs. over 0,2 pct. af den udstedte aktiekapital) i 36 danske aktier ved udgangen af maj mod 32 én måned før. Der var i alt tre aktier, hvor de korte nettopositioner svarede til mere end 5 pct. af den udstedte aktiekapital.
|
Ultimo marts 2018 |
Ultimo april 2018 |
Ultimo maj 2018 |
|||
|
Udsteder |
Pct. |
Udsteder |
Pct. |
Udsteder |
Pct. |
|
NKT |
11,38 |
Bavarian Nordic |
13,96 |
NKT |
14,92 |
|
Pandora |
9,65 |
NKT |
11,07 |
Bavarian Nordic |
11,55 |
|
Bavarian Nordic |
6,33 |
Pandora |
10,34 |
Pandora |
10,40 |
|
ALK-Abelló |
6,05 |
ALK-Abelló |
5,93 |
ALK-Abelló |
4,47 |
|
Genmab |
4,10 |
Ambu |
4,26 |
Vestas Wind Systems |
4,00 |
|
D/S Norden |
3,87 |
Genmab |
4,27 |
Genmab |
3,94 |
|
William Demant Holding |
3,64 |
D/S Norden |
4,20 |
William Demant Holding |
3,84 |
|
Vestas Wind Systems |
3,06 |
William Demant Holding |
4,08 |
Ambu |
3,37 |
|
Ambu |
2,69 |
FLSmidth & Co. |
4,02 |
FLSmidth & Co. |
3,17 |
|
H. Lundbeck |
2,65 |
Vestas Wind Systems |
3,06 |
D/S Norden |
3,16 |
Baggrund
Finanstilsynet offentliggør primo hver måned en oversigt over de daglige korte nettopositioner i danske aktier. Det sker i en pressemeddelelse og to tabeller. Den ene tabel opgør de samlede korte nettopositioner i danske aktier, mens den anden tabel angiver de positionsindehavere, som har en kort position over 0,5 pct. af den udstedte aktiekapital i et selskab. Se tabellerne.
Tabellerne er baseret på de indberetninger, som Finanstilsynet skal modtage efter reglerne i shortsellingforordningen. Det vil sige, at kun korte nettopositioner over 0,2 pct. af den udstedte aktiekapital indberettes til Finanstilsynet. Korte nettopositioner under 0,2 pct. indgår derfor ikke i opgørelsen. De korte nettopositioner kan derfor godt være højere end angivet i tabellerne.