Ved udgangen af juni var der samlet set korte nettopositioner i NKT svarende til 12,24 pct. af selskabets udstedte aktiekapital, se tabellen nedenfor. Det er et fald på knap 2,7 procentpoint i forhold til måneden før. Bavarian Nordic var den næstmest shortede aktie med korte nettopositioner svarende til 10,35 pct. af selskabets udstedte aktiekapital. Det er et fald på 1,2 procentpoint i forhold til måneden før.
Investorerne havde væsentlige korte nettopositioner (dvs. over 0,2 pct. af den udstedte aktiekapital) i 36 danske aktier ved udgangen af juni. Det var samme antal som ved udgangen af maj. Der var i alt fire aktier, hvor de korte nettopositioner svarede til mere end 5 pct. af den udstedte aktiekapital.
Ultimo april 2018
|
Ultimo maj 2018
|
Ultimo juni 2018
|
Udsteder
|
Pct.
|
Udsteder
|
Pct.
|
Udsteder
|
Pct.
|
Bavarian Nordic
|
13,96
|
NKT
|
14,92
|
NKT
|
12,24
|
NKT
|
11,07
|
Bavarian Nordic
|
11,55
|
Bavarian Nordic
|
10,35
|
Pandora
|
10,34
|
Pandora
|
10,40
|
Pandora
|
10,15
|
ALK-Abelló
|
5,93
|
ALK-Abelló
|
4,47
|
FLSmidth & Co.
|
5,40
|
Ambu
|
4,26
|
Vestas Wind Systems
|
4,00
|
Vestas Wind Systems
|
4,57
|
Genmab
|
4,27
|
Genmab
|
3,94
|
William Demant Holding
|
4,46
|
D/S Norden
|
4,20
|
William Demant Holding
|
3,84
|
ALK-Abelló B
|
4,13
|
William Demant Holding
|
4,08
|
Ambu
|
3,37
|
Genmab
|
3,96
|
FLSmidth & Co.
|
4,02
|
FLSmidth & Co.
|
3,17
|
Ambu
|
3,11
|
Vestas Wind Systems
|
3,06
|
D/S Norden
|
3,16
|
D/S Norden
|
2,88
|
Baggrund
Finanstilsynet offentliggør primo hver måned en oversigt over de daglige korte nettopositioner i danske aktier. Det sker i en pressemeddelelse og to tabeller. Den ene tabel opgør de samlede korte nettopositioner i danske aktier, mens den anden tabel angiver de positionsindehavere, som har en kort position over 0,5 pct. af den udstedte aktiekapital i et selskab. Se tabellerne.
Tabellerne er baseret på de indberetninger, som Finanstilsynet skal modtage efter reglerne i shortsellingforordningen. Det vil sige, at kun korte nettopositioner over 0,2 pct. af den udstedte aktiekapital indberettes til Finanstilsynet. Korte nettopositioner under 0,2 pct. indgår derfor ikke i opgørelsen. De korte nettopositioner kan derfor godt være højere end angivet i tabellerne.