DORA

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011

Du kan finde retsakten på Eur-lex her

Kort Introduktion

Formålet med forordningen er at skabe en mere sikker og effektiv digital finansiel sektor, gennem harmoniserede EU-krav og regler, som svar på de voksende trusler mod cybersikkerheden.

Forordningen stiller nye krav til virksomheder angående ledelse, risikostyring, rapportering og cybersikkerhed. For visse af de berørte virksomhedstyper i Danmark afspejler de nye krav i vidt omfang de krav, som virksomhederne allerede er underlagt i dag. Det er derfor hovedsageligt finansielle virksomheder andre end kreditinstitutter, betalingsinstitutter, finansielle infrastrukturer og datacentraler, som vil skulle leve op til nye eller skærpede krav.

Ikrafttrædelsesdato: 16. januar 2023

Anvendelsesdato: 17. januar 2025

Direktiv

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

Du kan finde retsakten på Eur-lex her

Direktivet gennemfører ændringer i allerede eksisterende direktiver på det finansielle område ved at indsætte henvisninger til DORA-forordningen i de relevante EU-retsakter.

Ikrafttrædelsesdato: 16. januar 2023

Anvendelsesdato: 17. januar 2025

Senest opdateret 30-01-2025