ESMA - Krav til offentliggørelse af års- og halvårsrapporter

Som følge af udbruddet COVID-19 (Coronavirus) har den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) offentliggjort en med-delelse om de krav til offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, der er en følge af gennemsigtighedsdirektivet

ESMA gør i meddelelsen opmærksom på vigtigheden af, at udstedere fortsat overholder de forpligtelser om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, der følger af den nationale lovgivning, hvor gennemsigtighedsdirektivet er implementeret. ESMA henviser til, at rettidig finansiel rapportering er vigtig for investorernes økonomiske beslutningstagen, ligesom den skaber gennemsigtighed og bidrager til øget investorbeskyttelse.

 

Det betyder, at udstedere fortsat skal overholde kravet i kapitalmarkedsloven om, at årsrapporter skal være offentliggjort senest 4 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som årsrapporten vedrører. Halvårsrapporter skal være offentliggjort senest 3 måneder efter udløbet af den periode, som halvårsrapporten vedrører.

 

ESMA henstiller dog til, at de nationale tilsynsmyndigheder i nogle tilfælde udviser tilbageholdenhed med at reagere på fristoverskridelser ved for sen offentliggørelse af års- og halvårsrapporter.

 

Yderligere information og meddelelsen kan findes her.