Det danske finansielle system er meget stærkere, end det var op til finanskrisen. Kreditinstitutternes kapital- og likviditetssituation er markant bedre, kreditvæksten har været moderat, og ejendomspriserne har generelt udviklet sig mere afdæmpet. Risikoen for en negativ finansiel spiral er derfor markant mindre, end den var før finanskrisen.
Det er Finanstilsynets opgave at sikre, at den finansielle sektor fortsat kan understøtte økonomien. Dansk lovgivning og EU-lovgivningen har givet Finanstilsynet en række værktøjer til at sikre dette. De helt afgørende forudsætninger herfor er, at den finansielle sektor er velkapitaliseret og har en stærk likviditetsposition. Fi-nanskrisen viste, hvad der kan ske, hvis dette ikke er tilfældet.
Finanstilsynet har fået bemyndigelse til at lempe på en række administrative regler i lys af de operationelle vanskeligheder, som den nuværende situation indebærer, jf. Finanstilsynets pressemeddelelse af 18. marts 2020.
I relation til Finanstilsynets praksis på kreditinstitutområdet er der rejst spørgsmål om, hvorvidt regnskabsreglerne kan hæmme kreditgivningen. Der er specifikt blevet henvist til reglerne for nedskrivninger. Lån til virksomheder, der fortsat har en sund økonomi, skal selvfølgelig fortsat behandles som sunde lån. Modsat er det vigtigt, at danske kreditinstitutters regnskaber fortsat er retvisende, herunder at der nedskrives på lån til virksomheder, der er kreditforringede.
Finans Danmark har bedt om vejledning fra Finanstilsynet i relation til mere konkrete eksempler. I vedlagte bilag har Finanstilsynet forholdt sig til de konkrete eksempler. Der vil givet opstå flere spørgsmål om konkrete eksempler, og Finanstilsynet står naturligvis klar til at give sin vurdering af disse.
Der er også blevet rejst spørgsmål om reguleringen af kreditinstitutternes likviditet. Finanstilsynet vil acceptere, at institutterne i deres behandling af låntagning i Nationalbanken i relation til LCR tager hensyn til den løbende mulighed for at forlænge denne långivning. Kreditinstitutter kan ved henvendelse til Finanstilsynet anmode om at bruge deres buffer i det såkaldte LCR-krav. Finanstilsynets praksis i forhold til dette vil afspejle, om kreditinstituttet har mulighed for at fremskaffe den nødvendige likviditet i markedet, eller om instituttet har et reelt behov for at bruge bufferen.
Erhvervsministeren besluttede den 13. marts 2020 at frigive den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer. Finanstilsynet har løbende drøftelser med de enkelte kreditinstitutter om deres kapitalplaner med henblik på at sikre, at kreditinstitutternes kapitalsituation ikke begrænser muligheden for at drive deres forretning, herunder at yde kredit. Finanstilsynet har mulighed for at fastsætte såkaldte søjle 2-kapitalkrav, der afspejler risici for de enkelte institutter, men søjle 2-kravene og andre institutspecifikke kapitalkrav vil ikke blive benyttet til at håndtere makroprudentielle risici eller varetage andre hensyn.
Læs bilag: Kreditinstitutters midlertidige lempelige vilkår til kunder som følge af COVID-19