Finanstilsynet påpeger i undersøgelsesrapporten, at services kun vil kunne anses for kvalitetsforbedrende, hvis de både er relevante, skaber merværdi, og udgør noget ekstra ud over det lovkrævede.
Kunderne skal også, inden de investerer, oplyses om, hvilke løbende kvalitetsforbedrende services en årlig provisionsbetaling vil blive modsvaret af.
”Vi har i undersøgelsen set eksempler på, at pengeinstitutter ser det som kvalitetsforbedrende at udføre lovkrævede aktiviteter. Men de investorer, som investerer i provisionsbærende fonde, skal selvsagt ikke betale særskilt for den investorbeskyttelse, som alle investorer har ret til i henhold til lovgivningen,” siger vicedirektør Karen Dortea Abelskov.
Temaundersøgelsen slår endvidere også fast, at alment tilgængelige servicetilbud ikke kan anses for at være kvalitetsforbedrende services. Det gælder f.eks. offentligt tilgængelige nyhedsbreve og generel adgang til netbank eller mobilbank.
Tre former for proportionalitet
Finanstilsynet påpeger i undersøgelsen, at pengeinstitutterne skal tage hensyn til tre forskellige former for proportionalitet:
- Proportionalitet for investeringsservice (distributionsform)
- Proportionalitet ift. kundesegment
- Proportionalitet for forskellige investeringsfonde
Som et eksempel på det første nævner Finanstilsynet, at det næppe er sandsynligt, at tilbud om et fast årligt møde skaber værdi for kunder, der aktivt har fravalgt rådgivning og investerer på egen hånd (”execution only”).
I forhold til kundesegmenter påpeger Finanstilsynet, at der er behov for, at nogle pengeinstitutter bør anvende en mere fintmasket og mere homogen inddeling af kunderne.
”Vi har set et konkret eksempel på, at kunder med årlige provisionsbetalinger på mellem 3.501 og 30.000 kr. tilhører samme kundesegment og dermed modtager samme services. Det lever ikke op til proportionalitetskravet,” siger Karen Dortea Abelskov.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsesrapporten er baseret på redegørelser fra syv pengeinstitutter, der er udvalgt på en måde, så de omfatter institutter af forskellig størrelse, har samarbejdsaftaler med forskellige investeringsforeninger og anvender forskellige datacentraler.
Finanstilsynet har ikke i forbindelse med rapporten taget endelig stilling til, om nogle af de syv institutter, der har medvirket, vil modtage påbud eller andre tilsynsreaktioner. Dette vil ske som led i den almindelige tilsynsvirksomhed.