Husk insiderlisten – uanset offentliggørelse af intern viden

En udsteder skal udarbejde en insiderliste, når der opstår intern viden, også selvom udstederen planlægger at offentliggøre den interne viden hurtigst muligt. Det fastslår en nylig afgørelse fra det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen. Finanstilsynet er enig i afgørelsen.

Det svenske selskab OptiCept Technologies AB, der blev til via en fusion mellem de tidligere børsnoterede selskaber ArcAroma AB og OptiFreeze AB, blev i oktober 2021 tildelt en administrativ bøde på 1.400.000 SEK af Finansinspektionen. Bøden blev givet, fordi ArcAroma AB (selskabet) ikke havde offentliggjort intern viden hurtigst muligt og ikke havde udarbejdet hændelsesbaserede insiderlister, da der opstod intern viden i selskabet i slutningen af 2017.

Selskabet offentliggjorde intern viden til markedet den 1. december 2017 og igen den 21. december 2017. Den interne viden den 1. december 2017 var kort fortalt viden om, at Optifreeze AB, som selskabet bl.a. ejede 15,38 pct. af og var teknisk leverandør til, havde underskrevet en testaftale med en kunde, der også ville få betydning for selskabet.

Den interne viden, der blev offentliggjort den 21. december 2017, var viden om, at Optifreeze AB havde indgået endnu en testaftale.

Finansinspektionen kom frem til, at offentliggørelsen den 1. december 2017 ikke var sket hurtigst muligt i medfør af artikel 17, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen. Årsagen var, at der allerede forelå intern viden i selskabet den 30. november 2017. Finansinspektionen mente derimod, at offentliggørelsen den 21. december 2017 var sket hurtigst muligt.

I forbindelse med sagen sendte selskabet en insiderliste til Finansinspektionen. Insiderlisten indeholdt ikke information om, hvilken intern viden der var tale om, eller årsagen til, at de angivne personer på listen var medtaget. Finansinspektionen mente derfor ikke, at der var tale om en hændelsesbaseret insiderliste. Selskabet mente ikke, at de havde haft pligt til at udarbejde hændelsesbaserede insiderlister, fordi selskabet havde planlagt at offentliggøre den interne viden hurtigst muligt.

Finansinspektionen mente derimod, at selskabet havde haft pligt til at oprette insiderlister, så snart der opstod intern viden, uanset om selskabet havde planlagt at offentliggøre den interne viden hurtigst muligt. Finansinspektionen siger om sagen:

”Skyldigheten att upprätta en insiderförteckning enligt artikel 18 i Mar uppkommer så fort insiderinformation uppstår i ett bolag. En insiderförteckning ska således upprättas även om ett bolag har för avsikt att offentliggöra insiderinformation så snart som möjligt och inte endast när bolaget beslutar att skjuta upp offentliggörandet.”

Læs hele afgørelsen fra Finansinspektionen.

Finanstilsynet er enig med Finansinspektionen

Finanstilsynet er enig med Finansinspektionen i vurderingen af, at hændelsesbaserede insiderlister skal udarbejdes, når der opstår intern viden i et selskab, uanset om selskabet planlægger at offentliggøre den interne viden hurtigst muligt. Det har Finanstilsynet bl.a. skrevet om i sin rapport fra 2019 om temaundersøgelse af insiderlister. Af rapporten fremgår det under pkt. 1.4.:

”En udsteder skal oprette og ajourføre en insiderliste, hver gang der opstår intern viden. Det er underordnet, om den interne viden offentliggøres hurtigst muligt, eller om offentliggørelsen af den interne viden udsættes. Udsteder skal også føre en insiderliste i de tilfælde, hvor den interne viden bortfalder, før den offentliggøres.”

Det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvad der anses for offentliggørelse hurtigst muligt. Derfor vil der gå kortere eller længere tid imellem, at en udsteder har identificeret intern viden, til at den interne viden bliver offentliggjort til markedet. I den periode er det vigtigt, at en udsteder ved hjælp af en insiderliste kan kontrollere strømmen af intern viden og dermed sikre sig mod uretmæssig videregivelse af denne viden.

Det er også vigtigt, at de personer, der er optaget på listen, bliver bekendte med forbuddet mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden, både som en beskyttelse af den enkelte person og for at sikre markedets integritet.

I forlængelse af ovennævnte citat fra temaundersøgelsen om insiderlister nævner Finanstilsynet dog også følgende:

”Udsteder kan alene blive undtaget fra at føre en insiderliste, hvis de personer, der har adgang til den interne viden, allerede fremgår af udsteders permanente insiderliste.”

I lyset af den svenske afgørelse siger Finanstilsynet nu, at en udsteder altid skal udarbejde hændelsesbaserede insiderlister, når der opstår intern viden i selskabet. Det fremgår af artikel 18, stk. 1, litra a, i markedsmisbrugsforordningen og artikel 2, stk. 1, 1. afsnit, 2. pkt., i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2016/347.

Udsteder kan vælge også at føre en permanent insiderliste over de personer, der til enhver tid har adgang til al intern viden, jf. artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, i gennemførelsesforordningen. Den permanente insiderliste kan være et supplement til den hændelsesbaserede insiderliste, men den kan ikke erstatte den. Fordelen ved at udarbejde en permanent insiderliste er, at udsteder ikke hver gang, der opstår intern viden, behøver at indsætte nærmere oplysninger om de permanente insidere på de hændelsesbaserede insiderlister.

Er der tale om en udsteder på et SMV-vækstmarked, er udstederen berettiget til i sine insiderlister kun at medtage personer, der på grund af deres hverv eller stilling hos udstederen har regelmæssig adgang til intern viden, jf. artikel 18, stk. 6, i markedsmisbrugsforordningen. Der findes endnu ikke en delegeret forordning, som specificerer det præcise format til denne insiderliste.

Finanstilsynet har ikke, som Finansinspektionen, mulighed for at udstede administrative bøder ved overtrædelse af reglerne om insiderlister. En overtrædelse af reglerne er dog strafbelagt i medfør af § 249, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.