Redegørelse om inspektion i Lunar Bank A/S

08-03-2024

Finanstilsynet var i uge 44 og 46, 2023 på inspektion i Lunar Bank (herefter banken). Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor de væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt vægt på de områder, der havde den største risiko.

Inspektionen samt de heraf afledte konklusioner, som er beskrevet i denne redegørelse, ligger før bankens dom i byretten i Oslo. Der er ingen relationer mellem dommen og den gennemførte inspektion. Når der i denne redegørelse fremgår betragtninger om bankens solvensbehov, er de alene relevante pr. 30. september 2023. Der er efterfølgende den 23. februar 2024 fastsat et solvenskrav, som denne redegørelse ikke ændrer på.

Sammenfatning og risikovurdering

Lunar Bank er en digital bank, der udelukkende opererer online uden fysiske filialer. Banken tilbyder en række finansielle tjenester og produkter til privatpersoner og mindre virksomheder, og en del af forretningsmodellen er partnerskaber med andre finansielle virksomheder. Partnerskaber er et område, som banken har stigende fokus på. Banken bør være opmærksom på de omdømmemæssige risici, der er forbundet med disse partnerskaber.

Banken har siden sin opstart i 2020 haft negative driftsresultater. Banken har undervejs foretaget flere ændringer til forretningsmodellen for at forbedre driften, og banken forventer, at resultatet for 2023 bliver bedre end tidligere år – men banken forventer fortsat underskud. 

Bankens forretningsmodel har endnu ikke udmøntet sig i en profitabel holdbar forretning. Banken bør fokusere på at forbedre sin indtjening samt sikre tilstrækkelig kapitalisering.

Bankens forretningsmodel indeholder flere områder, der endnu ikke er implementeret. Bankens ambition om øget udlånsvækst fremstår risikofyldt henset til de betydelige mangler i bankens kredithåndtering af udlån.

Banken bør ikke øge væksten i udlån, udvide markedsområdet eller udbuddet af udlånsprodukter før kredithåndteringen er forbedret væsentligt. Dette gør sig gældende for de danske, såvel som for de svenske kunder.

Bankens proces for bevilling af udlån er delvist baseret på en automatiseret ansøgningsmodel. Principper og krav til modellen er fastsat i en forretningsgang og ikke i kreditpolitikken. Banken påbydes at sikre, at det er bestyrelsen, der fastsætter risikovilligheden i ansøgningsmodellen, og de overordnede rammer skal derfor fremgå af kreditpolitikken [1].  

De danske kreditbevillinger er ikke håndteret tilstrækkeligt, og der er mange fejl og mangler. Banken har løbende foretaget ændringer i kredithåndteringen, men det har ikke ført til en forbedret kredithåndtering. 

Banken har fået et påbud om at sikre, at der sker en tilstrækkelig kredithåndtering, og at der bliver lavet et betryggende beslutningsgrundlag. Herunder skal banken sikre, at der er overensstemmelse mellem produktbeskrivelsen og den faktiske håndtering af data til kreditbevilling [2]. 

Bankens kreditkontrol i første forsvarslinje fremstår fejlagtig, og dækker ikke de fejl og mangler der blev konstateret ved inspektionen. Banken har fået et påbud om at sikre, at der sker en kontrol af alle risikobehæftede opgaver, og at der følges op på fejl og mangler [3]. 

Banken udbyder ikke nyudlån i Sverige, og den svenske portefølje er under afvikling. Den svenske portefølje er fortsat er forbundet med betydelige kreditrisici. Inspektionen har ikke givet anledning til at ændre på de svenske nedskrivninger eller tillæg til solvensbehovet.

Bestyrelsens selvevaluering er kortfattet og kortlægger ikke i tilstrækkeligt omfang, hvilke kompetencer og erfaring der kollektivt er til stede i bestyrelsen. Bestyrelsen har fået et påbud om at sikre, at der bliver gennemført en tilstrækkelig selvevaluering [4].

På markedsrisikoområdet har banken fået et påbud om at sikre, at der er betryggende funktionsadskillelse i relation til markedsmisbrugsovervågningen [5].

Banken har som følge af indsatsen ift. styring af de svenske eksponeringer reduceret sit solvensbehov til afdækning af operationelle risici på kreditområdet fra 0,5 til 0,2 pct. Finanstilsynet har accepteret dette. På baggrund af inspektionen og konstatering af mange fejl og mangler ved de danske eksponeringer, skal banken øge det individuelle solvensbehov med 0,2 pct. Herefter vil det samlede tillæg til operationelle risici være 3,2 pct.

Afledt af inspektionen udgør bankens samlede solvensbehov således 17,5 pct. svarende til 321 mio. kr. pr. 30. september 2023. Efterfølgende er bankens solvensbehov øget væsentligt som følge af en norsk dom i relation til et overtagelsesforsøg.

[1] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og stk. 2, nr. 1

[2] jf. ledelsesbekendtgørelsens bilag 1, nr. 16, litra a

[3] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1 

[4] jf. lov om finansiel virksomhed § 64 e, stk. 1  

[5] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 2

 

Senest opdateret 08-03-2024