Sammenfatning
På baggrund af undersøgelsen i sparekassen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner.
Sparekassens undersøgelse af midlernes, herunder formuens, oprindelse ift. kunder, der er tilbudt depotpleje, var mangelfuld i flere tilfælde, hvor sparekassen bl.a. ikke i tilstrækkelig grad undersøgte, hvorfra kundernes opsparinger stammer fra. Sparekassen har fået et påbud om at vurdere og hvor relevant indhente oplysninger om oprindelsen af kundernes formuer og midler samt løbende at overvåge, om transaktionerne er i overensstemmelse med sparekassens viden om kundernes forretningsprofil. I den forbindelse skal sparekassen, hvor nødvendigt, undersøge midlernes oprindelse.[1]
På samme baggrund har sparekassen fået et påbud om at foretage en gennemgang af indgående transaktioner fra 2020 og frem for så vidt angår kunder, der indgår i sparekassens depotpleje, med henblik på at afgøre, om transaktionerne er i overensstemmelse med sparekassens viden om kundernes forretningsprofil. I den forbindelse skal sparekassen igangsætte en undersøgelse af eventuelle mistænkelige transaktioner.[2]
Endelig var sparekassens kundekendskab vedrørende højrisikokunder utilstrækkeligt, idet der bl.a. manglede dokumentation for kundernes indkomstforhold. Derfor har sparekassen fået et påbud om at gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer i de kundeforhold, hvor sparekassen har vurderet, at der er øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder at indhente oplysninger om midlernes oprindelse.[3]
Ovennævnte forhold kan erfaringsmæssigt indebære en risiko for, at en finansiel virksomhed kan blive misbrugt til hvidvask, uden at det opdages.
[1] Hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4 og nr. 5.
[2] Hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, samt § 25, stk. 1.
[3] Hvidvasklovens § 17, stk. 1.