Sammenfatning og risikovurdering
Norðoya Sparikassi drives som et lokalt pengeinstitut på Færøerne med tre lokalområder: Norðoyggjar, Fuglafjørður og Tórshavn.
Sparekassens forretningsmodel er sårbar som følge af en generelt svag basisindtjening, et højt omkostningsniveau og en beskeden kapitaloverdækning. Derudover var omfanget af kunder med svagheder øget i forhold til seneste inspektion i 2018 til trods for en del år med positiv økonomisk udvikling på Færøerne.
Sparekassen har en lav kapitaloverdækning og vil i Finanstilsynets kapitalfremskrivning bryde med det samlede kapitalkrav ultimo 2022 i et hårdt stressscenarie. Sparekassen fik derfor påbud om at udarbejde en redegørelse til Finanstilsynet, der skal beskrive nye tiltag i forhold til at styrke indtjeningen og dermed kapitaliseringen i sparekassen. Derudover fik sparekassen påbud om at tilpasse egne kapitalfremskrivninger, således at der inddrages egentlige stressscenarier til brug for fastlæggelse af relevante kapitalmålsætninger for sparekassen.
Der har været stor udskiftning i sparekassens bestyrelse, men der var ikke gennemført en selvevaluering af den nye bestyrelses samlede viden, erfaring og kompetencer, hvilket førte til påbud om gennemførelse af selvevaluering.
Sparekassen fik ligeledes påbud om at sikre, at rapporteringen til bestyrelsen skulle følge instruksen herom, ligesom bestyrelsen skal forholde sig mere kritisk til den modtagne rapportering.
Finanstilsynet gennemgik på inspektionen 53 udlån. I 10 tilfælde blev enten hele eller dele af det samlede koncernudlån nedklassificeret, herunder var fire af nyudlånene i Tórshavn dårligere end sparekassen vurderede. Dette er en høj andel, når det tages i betragtning, at der er tale om udlån, som sparekassen har bevilget for relativt kort tid siden. Sparekassen er dermed i nogle tilfælde for optimistisk i sin risikoklassifikation af nye kunder, hvilket indebærer en forhøjet risiko, hvorfor sparekassen fik påbud om at overholde egne retningslinjer omkring risikoklassifikation af kunder.
Gennemgangen af udlån viste også, at sparekassen ikke i tilstrækkelig grad forholdte sig til lønsomheden og kapitalbindingen og dermed om prissætningen af de enkelte udlån afspejlede den aktuelle risiko. Sparekassen fik påbud om at sikre, at den kun indgår renteaftaler, der tager udgangspunkt i sparekassens indtjeningskrav under hensyntagen til risiko og kapitalforbrug. Endvidere manglede sparekassen i enkelte tilfælde at forholde sig til mulig forbundenhed med andre kunder, hvilket sparekassen fik påbud om. Derudover skal sparekassen i kreditstyringen generelt have et større indblik i reelle kapitalforhold og eventualforpligtelser på koncernniveau ved vurderingen af risikoen på kundeudlån.
Derudover fik sparekassen påbud om at præcisere kreditpolitikken på en række punkter, så den fremstår klar og utvetydig, ligesom sparekassen fik påbud om at anvende en konsistent metode til nedvægtning af udlån med pant i boligejendomme.
Sparekassen fik påbud om at sikre en bedre tidsmæssig sammenhæng i rapporteringerne til bestyrelsen fra henholdsvis risiko- og compliancefunktionen.
Sparekassen havde pr. 31. marts 2020 opgjort et solvensbehov på 10,6 pct. Finanstilsynets inspektion gav anledning til at øge solvensbehovet med 0,5 procentpoint til 11,1 pct. - primært som følge af øgede tillæg til store kunder med finansielle problemer og til øvrige kreditrisici. Derudover gav inspektionen anledning til at øge sparekassens nedskrivninger med 750.000 kr.