Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel lægger vægt på at være et full-service pengeinstitut med distribution af en bred vifte af produkter til privat- og erhvervskunder. Sparekassen har en lavere basisindtjening før nedskrivninger end sammenlignelige institutter, om end gebyr- og provisionsindtægterne i sparekassen fylder mere. Sparekassen har det seneste år øget sin ejendomsandel med 20 pct. til 13,4 pct. Sparekassen ligger i forvejen højt i forhold til gruppe 3 institutterne, hvor ejendomsandelen ultimo september 2018 tilsvarende udgjorde 8 pct.
De fortsat stigende kapitalkrav stiller store krav til sparekassens indtjeningsevne. Dette skal ses i sammenhæng med, at sparekassen har en relativt lav kapitalisering, hvilket understreges af, at sparekassen bryder med bufferkravet i Finanstilsynets hårde stressscenarium på to års sigt. Sparekassen bør styrke sin kapitalisering og øge sin kapitalmålsætning.
Finanstilsynet har i forbindelse med inspektionen gennemgået 272 udlån, fordelt med 15 store udlån over 2 pct. af sparekassens kapitalgrundlag, 77 udlån i nedskrivningsstadie 2-svag, 50 udlån ratet 2c (udlån med betydelige svaghedstegn), 49 nye udlån og 70 kreditforringede udlån samt alle sparekassens udlån til direktions- og bestyrelsesmedlemmer.
Boniteten af sparekassens største udlån er bedre end hos sammenlignelige institutter. Inspektionen viste dog, at kreditkvaliteten blandt de mindre kunder er svagere end blandt de store kunder, og også svagere, end hvad sparekassen selv har vurderet. Det gælder også for de nye kunder. Inspektionen førte derfor til en række ændringer i kundernes rating i nedadgående retning, svarende til ca. 18 pct. målt på antal. Inspektionen gav derudover anledning til nye nedskrivninger for ca. 4 mio. kr., heraf ca. 0,6 mio. kr. på to af sparekassens ejendomme, samt 14 nye tilfælde af kunder med kreditforringelse (OIK). Sparekassen fik på den baggrund et påbud om at styrke sin kontrol på risikoklassifikationer samt at præcisere enkelte uklarheder i kreditpolitikken, herunder sørge for at udbygge rapporteringen på tilladte fravigelser heri.
Beslutningsgrundlaget i bevillinger foretaget i sparekassens afdelingsnet var i flere tilfælde af dårligere kvalitet end bevillinger foretaget i kreditafdelingen. Det gjaldt for beskrivelse, analyse, argumentation og kreditkvalitet. I flere tilfælde var der kun en begrænset beskrivelse af kundens tilbagebetalingsevne eller af erhvervsdrivendes privatøkonomiske forhold i beslutningsgrundlaget, selv om dette er et krav i sparekassens kreditpolitik.
Sparekassen fik også påbud om at sikre, at referaterne fra bestyrelsens møder afspejler de på møderne førte drøftelser samt skitserer de diskussioner, der har bidraget til de enkelte beslutninger.
Sparekassen fik derudover et påbud om at klassificere sine IT-systemer og prioritere disse i tilfælde af it-nedbrud, ligesom sparekassen også skal afprøve sin it-beredskabsplan, da egentlige hændelser ikke kan erstatte planlagte test af beredskabsplanen.
Sparekassens 2. forsvarslinje på særligt complianceområdet har gennem en længere periode ikke fungeret tilfredsstillende på grund af udskiftning i personalet. Finanstilsynet henledte sparekassens opmærksomhed på, at en svag 2. forsvarslinje er forbundet med forøget risiko og kan betyde, at risici opdages for sent.
Sparekassen havde pr. ultimo juni 2018 opgjort sit solvensbehov til 8,5 pct., hvilket er for lavt. Afledt af inspektionen vil sparekassen øge solvensbehovet med 0,5 pct. til minimum 9 pct. Dette for at tage højde for, at den ringere kreditkvalitet blandt de mindre kunder adresseres i solvensbehovet tillige med de operationelle risici, der knytter sig til den midlertidigt utilstrækkelige ressourcesituation i 2. forsvarslinje.