Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassen udøver traditionel pengeinstitutvirksomhed, hvor kundeindlån i altovervejende grad finansierer kundeudlån, men sparekassen har siden sidste inspektion i 2013 udvidet sit forretningsomfang på tre områder, der kan indebære øgede risici. For det første har sparekassen udvidet forretningsomfanget indenfor leasing. For det andet betjener sparekassen i højere grad privatkunder uden for det primære markedsområde i forhold til tidligere, men uden at have etableret afdelinger i de største byer i Danmark. For det tredje har sparekassen forøget sit udlån til fiskeriet i forhold til tidligere inspektioner. Udlån til privatkunder udgør dog mere end 50 pct. af det samlede udlån.
Beskrivelsen af forretningsmodellen var på nogle væsentlige forretningsområder ikke tilstrækkelig præcis. Sparekassen fik påbud om at beskrive rammerne nærmere.
Kreditpolitikken var på nogle områder ikke tilstrækkeligt præcis med hensyn til at udstikke sparekassens risikoprofil eller opdateret i forhold til nyeste lovgivning. Sparekassen fik påbud om at tilrette kreditpolitikken og bl.a. sikre bestyrelsens stillingtagen til risikoprofilen for privatkunder, herunder krav til tilstrækkeligt rådighedsbeløb, gældsfaktor og formue.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet stikprøver af i alt 172 udlån ud fra en risikovurdering, fordelt med 75 nye udlån, 30 kreditforringede udlån, 35 udlån med forhøjet kreditrisiko, 25 svage udlån og 7 større udlån over 2 pct. af kapitalgrundlaget. I alt svarede de gennemgåede udlån til cirka 37 procent af de samlede udlån og garantier før nedskrivninger pr. 31. juni 2018.
Finanstilsynet vurderede, at sparekassens nedskrivningsmetode i henhold til regnskabsstadie 3 førte til nedskrivninger på de gennemgåede sager, der samlet set var inden for regnskabsreglerne. I nogle sager, hvor sparekassen beregnede nedskrivningerne manuelt, vurderede Finanstilsynet, at der var behov for at forbedre begrundelserne for valg af udfaldsscenarier og sandsynligheder for udfaldsscenarierne og for betalingsrækkerne. Sparekassen havde ikke udarbejdet en forretningsgang for at foretage manuelle nedskrivninger for forventede kredittab. Sparekassen fik et påbud om at etablere en forretningsgang herfor.
Finanstilsynet vurderede, at sparekassens praksis for værdiansættelse ved lån til finansiering af andelsboligbeviser var utilstrækkelig. Der var eksempler på, at risikoen blev undervurderet, eller at sparekassen ikke havde det nødvendige grundlag til at foretage en vurdering. Henset til, at 32 pct. af udlånene til nye kunder uden for lokalområdet var til andelsboligfinansiering, fik sparekassen et påbud om at tage stilling til den reelle værdi af andelsbeviset og dermed også vurdere andelsboligforeningens ejendom i alternativ anvendelse som udlejningsejendom.
Finanstilsynet var generelt enig med sparekassen i forhold til risikoklassifikation af kunder, dog viste kreditgennemgangen, at nogle udlån havde dårligere bonitet og højere kreditrisiko end opgjort af sparekassen pr. 30. juni 2018. Sparekassen fik påbud om at gennemgå de resterende få svage kunder med henblik på at sikre passende risikoklassifikation og dermed sikkerhed for nedskrivningsniveau.
Finanstilsynet konstaterede mangler i sparekassens beredskabsplan for likviditet. Sparekassen fik påbud om at tage højde for vurdering af effekter for mulige initiativer.
På baggrund af inspektionen vurderede Finanstilsynet, at sparekassen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til risici inden for landbrug, som er udfordret på likviditeten af sommerens tørke og lave afregningspriser i opgørelsen af solvensbehovet. Sparekassen har øget solvensbehovet til 8,6 pct., hvilket Finanstilsynet vurderer er dækkende set ift. 8,5 pct. pr. 30. juni 2018. Samtidigt fik sparekassen påbud om at forbedre dokumentationen for opgørelsen af solvensbehovet. Sparekassens faktiske kapitalprocent var 20,8 pct. pr. 30. juni 2018, heri justeret for et udeladt fradrag for væsentlige investeringer i andre finansielle virksomheder i opgørelsen af kapitalgrundlaget.