Formålet med inspektionen var at vurdere, om bankens nedskrivningsmetode levede op til regnskabsreglerne, så nedskrivningerne var tilstrækkelige. For de udlån, hvor banken beregnede nedskrivningen manuelt, tog Finanstilsynet stilling til, om beregningerne indeholdt relevante scenarier, og om vægtningen af disse virkede retvisende.
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynets vurdering af bankens nedskrivningsmetode byggede på en gennemgang af en tilfældig stikprøve af 43 sager med en bankeksponering på minimum 3 mio. kr. til svage erhvervskunder, der primært var defineret ved at være placeret i den svage del af stadie 2 (betydelig stigning i kreditrisikoen og en sandsynlighed for tab på over 5 pct.) eller i stadie 3 (kreditforringet).
Finanstilsynet vurderer, at bankens nedskrivningsmetode førte til nedskrivninger på de udvalgte sager, der samlet set var indenfor regnskabsreglerne.
Banken tildeler svage kunder en risikokode efter graden af svagheder. Risikokoderne er bestemmende for, hvilket stadie kunden placeres i, og stadiet har betydning for nedskrivningens størrelse. I fire tilfælde, svarende til godt 9 pct. af de udvalgte sager, var kunderne placeret i et forkert stadie. I alle tilfælde var kunden placeret i et stadie, der var for positivt.
I sager, hvor banken beregnede nedskrivningen manuelt, vurderede Finanstilsynet, at der var grundlag for at forbedre begrundelser for valg af scenarier, sandsynligheder for scenarierne og for betalingsrækkerne.