Sammenfatning og risikovurdering
Andelskassen er et landsdækkende pengeinstitut med filialer i de største byer. Som en del af sin forretningsmodel stiller Merkur Andelskasse krav om, at kunder, der ønsker at optage et lån på 100.000 kr. eller derover, skal tegne andelsbeviser i andelskassen for et beløb svarende til minimum 4 pct. af lånet.
Finanstilsynet udtog en stikprøve på 59 kundemapper, hvor transaktionsmønsteret mellem andelskassens udlån til kunderne og kundernes investeringer i Merkur-andelsbeviser kunne tyde på, at der var ydet lån til kundernes investering.
Finanstilsynet konstaterede, at der i ni tilfælde var ydet lån til finansiering af kunders køb af andelsbeviser. Heraf kunne syv tilfælde forklares som værende en såkaldt teknisk lånefinansiering, idet kunderne reelt havde frie midler til at finansiere investeringen. I de resterende to sager vurderede Finanstilsynet, at der var tale om reel lånefinansiering, idet kunderne ikke havde tilstrækkelige frie midler til at finansiere købet af andelsbeviserne.
Finanstilsynet kunne derudover konstatere, at andelskassens forretningsgang har tilladt medarbejderne at indregne omkostningerne til investering i andelsbeviser i kundernes låneprovenu, når der var tale om mindre beløb.
Merkur Andelskasse har efterfølgende fjernet instruksen fra sin forretningsgang og har derudover indskærpet over for sine ansatte, at lånefinansiering af kunders køb af andelskapital er ulovligt. På den baggrund giver Finanstilsynet Merkur Andelskasse en påtale for at have overtrådt forbuddet mod lånefinansiering af kunders køb af instituttets egenkapital.
I sin vurdering af sagen har Finanstilsynet lagt vægt på, at eksemplerne på lånefinansiering af andelskapital ikke synes at have været drevet af et ønske om ekstraordinært at styrke andelskassens solvens. Finanstilsynet finder det mere sandsynligt, at lånefinansieringen er motiveret af et ønske om, at kunderne kunne imødekomme andelskassens medlemsvilkår om andelstegning i forbindelse med lån på over 100.000 kr.