Formålet med inspektionen var primært at vurdere bankens risikovillighed ved bevilling af udlån til erhvervskunder og at vurdere bankens bevillingsgrundlag.
Temainspektionen var et led i en tværgående undersøgelse af 13 pengeinstitutter og 2 filialer af udenlandske banker.
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet gennemgik 74 bevillinger af udlån i perioden april – december 2016. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt ejendomsfinansiering.
Finanstilsynet fandt, at bankens udlån var præget af øget konkurrence om kunderne. Der var således tilfælde, hvor Ringkjøbing Landbobank havde bevilget udlån med forhøjet risiko. Ringkjøbing Landbobank havde også i ét tilfælde ydet udlån, som var uforsigtigt som følge af kundens svage økonomi.
Finanstilsynet finder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at omfanget af bevillinger med forhøjet risiko ikke bliver for stort. Banken er mere disponeret for tab på denne del af porteføljen ved mindre, negative ændringer i konjunkturerne end på porteføljer med normal risiko.
Finanstilsynet konstaterede, at kvaliteten af bevillingsgrundlaget var lavere end i andre gruppe 2-institutter. I to sager var bevillingsgrundlaget utilstrækkeligt i forhold til at tage stilling i sagen. Ud over disse sager fandt Finanstilsynet generelt, at det skriftlige bevillingsgrundlag var mangelfuldt, idet det for at få den fulde forståelse af bevillingen og risikoen i sagen var nødvendigt at besidde viden om kunden, som ikke fremgik af bevillingen. Banken fik påbud om sikre, at det skriftlige bevillingsgrundlag i de enkelte sager styrkes med relevante oplysninger, herunder bl.a. analyser og stillingtagen til kundens/koncernens reelle kreditværdighed.
Som led i inspektionen blev bevillingerne sammenholdt med bankens kreditpolitik. Bankens kreditpolitik er mindre detaljeret end i de andre gruppe 2-institutter, der indgik i undersøgelsen, og fastsætter kun i begrænset omfang konkrete rammer for risikoen, herunder eksempelvis rammer for hvornår der skal tages kaution, hvilken risikoprofil banken ønsker ved finansiering af kommanditselskaber samt krav til egenfinansiering eller forhåndssalg ved projektfinansiering. Banken fik påbud om, at bestyrelsen skal gøre kravene i kreditpolitikken mere præcise. Finanstilsynet kunne dog samtidig konstatere, at der i bankens forretningsgange var fastsat en række krav på disse områder.
Finanstilsynet konstaterede, at banken i en del tilfælde fraveg fra kreditpolitikkens udgangspunkt. Antallet af fravigelser fra hovedreglerne i kreditpolitikken er, set i forhold til at bankens kreditpolitik generelt indeholder færre konkrete rammer end andre gruppe 2-institutters, forholdsvis højt. Fravigelser kan føre til øget risiko, f.eks. i de tilfælde, hvor banken fraviger fra kravet til kaution.
Generelt finder Finanstilsynet, at det er vigtigt, at bestyrelsen løbende holder øje med omfanget og formålet med eventuelle fravigelser fra kreditpolitikken samt vurderer, om kreditpolitikken sikrer den ønskede risikoprofil.