Formålet med inspektionen var primært at vurdere bankens risikovillighed ved bevilling af udlån til erhvervskunder og at vurdere bankens bevillingsgrundlag.
Temainspektionen var et led i en tværgående undersøgelse af 13 pengeinstitutter og 2 filialer af udenlandske banker.
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet gennemgik 75 bevillinger af udlån i perioden april – december 2016. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt ejendomsfinansiering.
Finanstilsynet fandt, at bankens risikovillighed generelt var på niveau med gennemsnittet af andre store bankers og dermed også præget af øget konkurrence om kunderne. Der var således en del tilfælde, hvor Nykredit Bank havde bevilget udlån med forhøjet risiko. Eksempler herpå var, at banken bevilgede udlån til kunder med spinkle indtjenings- og kapitalforhold eller spinkel likviditet, eller at banken gav afkald på kaution. Nykredit Bank havde også i enkelte tilfælde ydet udlån, som var uforsigtige som følge af kundernes svage økonomi.
Finanstilsynet finder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at omfanget af bevillinger med forhøjet risiko ikke bliver for stort. Banken er mere disponeret for tab på denne del af porteføljen ved mindre, negative ændringer i konjunkturerne end ved porteføljer med normal risiko.
Finanstilsynet konstaterede, at beskrivelser og risikoanalyser i bankens bevillingsgrundlag i en del tilfælde kunne have været bedre, men dog var acceptable. I enkelte tilfælde var bevillingsgrundlaget utilstrækkeligt til at træffe beslutning. Manglerne i bevillingsgrundlaget var f.eks., at der ikke var oplysninger om privatøkonomien ved køb af ejendomme eller virksomheder, at der i koncerner manglede regnskabsoplysninger for nogle selskaber eller manglede budgetmateriale, eller at kundebeskrivelsen var ufuldstændig. Banken skal have fokus på at forbedre bevillingsgrundlaget. Det gælder særligt for bankens udlån til små erhvervsvirksomheder.
Finanstilsynet fandt ved inspektionen, at bankens systemer til dataudtræk havde mangler. Det var ikke muligt for banken at udtrække data med bevillinger fra bankens sædvanlige systemer til dataudtræk. I stedet måtte banken anvende en database, hvor relevante bankbevillinger skulle findes ved at søge i tekstfiler. Det var heller ikke muligt for banken at skelne mellem bevillinger fordelt på erhvervsudlån og privatudlån. Finanstilsynet vil på et senere tidspunkt nærmere drøfte systemer og datakvalitet på kreditområdet med banken.