Indledning
Inspektionen omfattede alle sparekassens væsentligste risikoområder, som blev undersøgt ud fra en risikobaseret tilgang.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassen har en forretningsmodel, hvor det primære markedsområde er Sydvestjylland. Sparekassen ønsker højst at have 60 pct. af det samlede udlån uden for det primære markedsområde. Dette er en høj grænse, også i forhold til sammenlignelige institutter. Ved undersøgelsen var 35 pct. af det samlede udlån lokaliseret uden for det primære markedsområde, hvilket også er en høj andel.
Sparekassen har oplevet faldende udlån og nettorenteindtægter. I perioden 2011–2015 faldt udlånet således med ca. 37 pct. En væsentlig udfordring består derfor i at opnå rimelige regnskabsresultater. Blandt sammenlignelige institutter (gruppe 3) har kun tre institutter haft større tilbagegang i udlånet. I 2016 havde sparekassen dog en beskeden udlånsvækst. Det faldende udlån betyder, at sparekassens afhængighed af kursgevinster og stabile og lave nedskrivninger er steget.
Finanstilsynet gennemgik alle sparekassens udlån over 2 pct. af kapitalgrundlaget. Derudover blev samtlige udlån til bestyrelsen og direktionen gennemgået. I alt blev der gennemgået 58 udlån svarende til ca. 36 pct. af sparekassens samlede udlån.
I forhold til sammenlignelige institutter har sparekassen en høj andel udlån med svaghedstegn, idet 43 pct. af sparekassens udlån over 2 pct. af kapitalgrundlaget har svaghedstegn. Boniteten af de store udlån er dog gennemsnitligt set forbedret siden sidste inspektion i 2014.
Branchemæssigt set er eksponeringen inden for landbrug høj. Sparekassens udlån til landbrug er på 24,5 pct. mod gennemsnitligt 10,9 pct. i andre gruppe 3-institutter.
Sparekassen har i forhold til sammenlignelige institutter en betydeligt højere renterisiko, fordi en væsentlig del af overskudslikviditeten er placeret i obligationer.
Sparekassen modtog påbud om at ændre bestyrelsens forretningsorden, så den fuldt ud lever op til kravene i ledelsesbekendtgørelsen. Derudover fik den enkelte påbud i relation til den risikoansvarliges arbejde og i relation til udformningen af kreditpolitikken. Endeligt fik sparekassen påbud om i højere grad at dokumentere sine værdiansættelser af erhvervsejendomme, således at det kan godtgøres, at de modtagne sikkerheder værdiansættes forsigtigt i lyset af de gældende markedsforhold.
Sparekassen havde ultimo september 2016 opgjort sit individuelle solvensbehov til 10,0 pct., mens solvensen var opgjort til 17,9 pct. Finanstilsynet har på baggrund af undersøgelsens observationer opgjort sparekassens solvensbehov til 10,2 pct. Forøgelsen tilskrives dels et større tillæg for store kunder i finansielle problemer og dels et større tillæg for koncentrationsrisiko på brancher.