Det var en ordinær undersøgelse, hvor sparekassens væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel er kendetegnet ved en høj erhvervsandel med stor vægt på landbrug og ejendomme. Udlån til erhverv udgør 65,3 pct. ultimo marts 2017. Sparekassen har således en høj erhvervsandel i forhold til sammenlignelige institutter, hvor erhvervsandelen på samme tidspunkt udgør 46,4 pct. Derudover har sparekassen en stor andel af meget svage udlån – 59 pct. af udlånsvolumen til større låntagere er med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).
Sparekassen har på et år øget sit udlån til landbrugssektoren med 7,9 pct., så det udgør 12,3 pct. af det samlede udlån ultimo marts 2017. Udlånet til ejendomme er ligeledes øget til i alt 17,3 pct. ultimo marts 2017 set i forhold til ultimo december 2016, selvom sparekassen har besluttet, at ejendomsandelen skal reduceres. Landbrugs- og ejendomsandelen i sammenlignelige institutter udgør ultimo marts 2017 henholdsvis 9,2 pct. og 8,6 pct.
Både landbrug og ejendomme er brancher med forhøjet risiko, og sparekassens risikoprofil er således højere end i sammenlignelige institutter, uden at dette i tilstrækkelig grad afspejles i sparekassens resultater og kapitaloverdækning.
Finanstilsynet finder, at sparekassens kreditstyring er utilstrækkelig. Det gælder både den løbende overvågning af udlånene, men også bevillingerne, hvor sagerne i stort omfang er utilstrækkeligt belyst.
Finanstilsynet gav en række påbud i relation til kreditstyringen, og gav derudover også påbud i forhold til beføjelses- og rapporteringsstrukturen i sparekassen samt påbud om at forbedre bestyrelsesprotokollen.
Omfanget af påbud er stort, hvilket afspejler fortsatte betydelige mangler i sparekassens risikostyring.
Finanstilsynet gennemgik alle udlån over 2 pct. af sparekassens kapitalgrundlag samt alle udlån til bestyrelses- og direktionsmedlemmer. Inspektionen medførte et yderligere nedskrivningsbehov på 6,8 mio. kr. på de store udlån samt 1,7 mio. kr. på sparekassens domicilejendomme. De forøgede nedskrivninger på udlånene kan i høj grad henføres til, at sparekassen er for optimistisk i værdiansættelsen af bagvedliggende sikkerheder.
Finanstilsynet fandt behov for større nedskrivninger i 17 tilfælde ud af i alt 30 udlån med OIV. Dette er et meget højt antal. Derudover ændrede Finanstilsynet sparekassens risikoklassifikation i nedadgående retning på 11 udlån. Dette er ligeledes et meget højt antal. Af disse 11 udlån konstaterede Finanstilsynet OIV i to tilfælde.
På baggrund af inspektionen skal sparekassen øge sit solvensbehov fra 11,3 pct. til 12,4 pct. Stigningen kan primært henføres til et øget tillæg for øvrige kreditrisici.
Sparekassens overdækning af egentlig kernekapital udgør 4,8 procentpoint i forhold til det samlede kapitalkrav ultimo marts 2017, hvilket er i den lave ende henset til sparekassens risikoprofil.