Indledning
Finanstilsynet var i oktober-december 2014 på inspektion i Den Jyske Sparekasse. Inspektionen var en opfølgningsundersøgelse, hvor bankens kreditområde samt en række øvrige områder, herunder likviditets og kapitalforhold, blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder i det meste af Jylland. I forhold til sammenlignelige institutter er sparekassen mere koncentreret inden for risikofyldte brancher som landbrug og ejendomme. Udlånet til landbrug udgør således 21,2 pct. og til ejendomme 16,7 pct. mod henholdsvis 11,0 pct. og 14,2 pct. i sammenlignelige institutter. Denne risikokoncentration er særlig risikabel i lyset af sparekassens nuværende solvensoverdækning, og sparekassen fik på den baggrund en risikooplysning.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 71 største udlån, 280 stikprøveengagementer blandt de øvrige udlån samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Blandt de 71 største udlån var der objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 32, svarende til 47 pct. målt på volumen. Blandt sparekassens øvrige udlån er en højere andel end i sammenlignelige institutter nødlidende eller svage.
Finanstilsynet vurderede, at nedskrivningerne burde øges med knap 120 mio. kr. På baggrund af udlånsgennemgangen fandt Finanstilsynet således behov for yderligere nedskrivninger i forhold til 30. september 2014 på 99,3 mio. kr. Hovedparten af mernedskrivningerne vedrørte ejendoms- og landbrugsengagementer. Efter dialog med Finanstilsynet har sparekassen endvidere øget de gruppevise nedskrivninger med 20 mio. kr. på landbrugsengagementer.
Finanstilsynet vurderede herudover en række af sparekassens egne ejendomme. Dette resulterede i et samlet nedskrivningsbehov på 25,1 mio. kr. i forhold til den bogførte værdi pr. 30. september 2014.
Ved Finanstilsynets seneste inspektion i 2013 var der væsentlige mangler på specielt kreditområdet. Sparekassen har efterfølgende formået at styrke og forbedre kreditområdet væsentligt. Finanstilsynet konstaterede dog også ved denne inspektion fejl og mangler, særligt vedrørende vurdering af ejendomme. Sparekassen fik således påbud om at sikre en tilstrækkelig kontrol af opgjorte sikkerheder i form af ejendomme, og om at der sker tilstrækkelig overvågning og dokumentation af belånte pantebreves bonitet.
I forhold til sammenlignelige institutter har sparekassens udlån en svagere kreditkvalitet. Sparekassen har ydermere en række større og komplicerede udlån, som stiller store krav til sparekassens kompetencer og den daglige styring, herunder er nogle overtaget i forbindelse med fusioner. Sparekassen fik en risikooplysning om, at den bør fortsætte indsatsen for at nedbringe disse udlån og fremadrettet undgå tilsvarende store og komplekse udlån.
Sparekassens resultat er fortsat påvirket af store nedskrivninger og faldende udlån. Finanstilsynets kapitalfremskrivninger viser, at sparekassen kan blive kapitalmæssigt udfordret under stress, og at sparekassen har behov for at styrke kapitalgrundlaget. Sparekassen fik en risikooplysning om dette.
Finanstilsynet fandt mindre mangler i sparekassens opgørelse af solvensbehovet. Sparekassen har som følge heraf hævet solvensbehovet med 0,1 pct. point og havde pr. 31. december 2014 opgjort solvensbehovet til 10,6 pct. af de risikovægtede eksponeringer. Finanstilsynet vurderer, at dette er tilstrækkeligt til afdækning af sparekassens nuværende risici. Sparekassens faktiske solvens udgjorde ultimo 2014 efter mernedskrivninger og regulering af ejendomsværdier 13,9 pct. Den egentlige kernekapital udgjorde 8,6 pct.