Indledning
Finanstilsynet var i januar 2012 på inspektion i Sparekassen Djursland.
Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der efter Finanstilsynets opfattelse har den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen sparekassens 55 største engagementer samt alle engagementer med direktion og bestyrelse. De gennemgåede engagementer dækkede i alt ca. 36 pct. af de samlede udlån og garantier. Der var objektiv indikation for værdiforringelse på 8 ud af de 30 største engagementer.
Sparekassens forretningsmodel består fortrinsvis i at betjene kunder i lokalområdet med almindelige ind- og udlån. Sparekassen har en markant højere andel af store engagementer i sammenligning med gennemsnittet af de mindre pengeinstitutter.
Finanstilsynet gav sparekassen en risikooplysning om, at basisindtjeningen i sparekassen ligger i den lave ende af danske pengeinstitutter.
Ved udgangen af september 2011 havde sparekassen opgjort det individuelle solvensbehov til 9,7 pct. På baggrund af undersøgelsen vurderede Finanstilsynet, at det opgjorte solvensbehov ikke var tilstrækkeligt.
Sparekassen fik på baggrund af undersøgelsen et påbud om at øge ned-skrivningerne med 15-16 mio. kr. Finanstilsynet modtog efterfølgende sparekassens opgørelse af solvensbehovet pr. ultimo december 2011. Dette er opgjort til 9,7 pct. efter, at sparekassen har foretaget de nye nedskrivninger på 15-16 mio. kr. og dermed ikke længere skal reservere beløbet i solvensbehovet.
Finanstilsynet har taget sparekassens opgørelse til efterretning. Sparekassens faktiske solvens ultimo december 2011 kan efter de nye nedskrivninger opgøres til 13,2 pct., hvilket ligger en del under gennemsnittet for sammenlignelige institutter.
Finanstilsynet gav på baggrund af undersøgelsen en række påbud på kreditområdet. Sparekassen fik således påbud om, at kreditstyringen bør forbedres, idet den ikke forekom ensartet og konsekvent, og opfølgningen på kunderne var præget af stor tilfældighed. Der var oftest ikke udarbejdet egentlige handlingsplaner på svage engagementer.
Finanstilsynet gav ligeledes påbud om forbedring af forretningsgangene på kreditområdet samt påbud om en bedre struktur på rapporteringen på kreditområdet til bestyrelsen.
Finanstilsynet gav påbud om at udarbejde en mere præcis kreditinstruks, så det står klart, hvad de enkelte medarbejdere må bevilge.
Undersøgelsen viste også, at sparekassen i en række tilfælde ikke havde overblik over den reelle risiko i engagementer med selskaber i koncerner, idet brugen af kautioner indenfor koncernerne ikke anvendtes konsekvent, hvilket sparekassen også fik en risikooplysning om.
Sparekassen har en tilstrækkelig likviditetsoverdækning samt indlånsover-skud. Sparekassen fik dog påbud om at forbedre forretningsgangene på likviditetsområdet, særligt om at beskrive de hændelser, der kan medføre en iværksættelse af likviditetsberedskabsplanen samt en mere udførlig beskrivelse af de anvendte stresstest. Endvidere fik sparekassen påbud om at udarbejde en it-beredskabsplan.