Lov om finansiel virksomhed § 21 – Omvalg og grænse for omfordeling

27-03-2012

Finanstilsynets afgørelse af 26. marts 2012. Sagen har været forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd. Afgørelsen er en nuancering af Finanstilsynets tidligere afgørelse af 6. december 2006

Afgrænsning af supplerende afgørelse om omvalg

Nedenstående supplerende afgørelse gælder ikke for tværgående pensionskasser eller for livsforsikringsaktieselskaber, herunder arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet.

Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2006 fastholdes for alle tværgående pensionskasser, som følge af, at der gælder en generel foreningsretlig lighedsgrundsætning for medlemmerne.

For livsforsikringsaktieselskaber, herunder arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet, fastholdes Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2006.  
Såfremt et livsforsikringsaktieselskab, herunder et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet og baseret på en kollektiv overenskomst har valgt, at kravet om homogenitet fraviges, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5, gælder, at Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2006 også fastholdes.

Supplerende afgørelse om omvalg

  • Finanstilsynet fraviger det hidtidige krav om, at alle ensartede forsikringer skal tilbydes omvalg
  • Hvis et selskab kan opstille objektive kriterier for, hvem der får et aktivt omvalgstilbud, der er baseret på dels forretningsmæssige overvejelser og dels på, at kunden også forventes at kunne opnå produktmæssige fordele, så er dette et tilstrækkeligt krav i forhold til rimelighed.
  • Finanstilsynet fastholder, at det ikke må være vilkårlige eller tilfældige forhold, der gør sig gældende, hvis en kunde aktivt skal tilbydes omvalg.
  • For livsforsikringsselskaber, herunder arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet og for tværgående pensionskasser fastholdes Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2006 vedrørende omvalg.
  • For livsforsikringsaktieselskab, herunder et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, som er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet og baseret på en kollektiv overenskomst har valgt, at kravet om homogenitet fraviges, fastholdes Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2006 vedrørende omvalg.
  • En kunde kan få en rimelig andel af det kollektive bonuspotentiale og en rimelig andel af eventuelle regnskabsmæssige styrkelser med i forbindelse med et omvalg.
    Supplerende afgørelse vedrørende grænse for omfordeling
  • For forsikringsbestande med ret til bonus i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet, fastholdes Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2006 vedrørende grænsen for omfordeling.
  • For livsforsikringsaktieselskab, herunder et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, som er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet og baseret på en kollektiv overenskomst har valgt, at kravet om homogenitet fraviges, fastholdes Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2006 vedrørende grænsen for omfordeling.
  • For forsikringsbestande med ret til bonus i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet, erstattes grænsen for omfordeling af de almindeligt gældende kontributionsregler i henhold til bekendtgørelsen om kontributionsprincippet. 

Indledning

I forbindelse med indførelsen af den nye bekendtgørelse om kontributionsprincippet, der trådte i kraft den 1. januar 2011, er Finanstilsynet blevet opmærksom på, at der er opstået et behov for en nuancering af tilsynets afgørelse af 6. december 2006 om kompensation i forbindelse med omvalg til markedsrenteprodukt.

Sagsfremstilling

Tilsynets hidtidige holdning til hvem der skal tilbydes omvalg
Af afgørelsen af 6. december 2006 fremgår, at selskabet ikke må tilbyde udvalgte kunder mulighed for at flytte med en kompensation. Alle ensartede forsikringer skal gives tilbud med samme vilkår ved flytning. Ved ensartede forsikringer forstås forsikringer med samme grundlagsrente.

Af Mogens Koktvedgaards redegørelse fra 1992 til Finanstilsynet om liberaliseringsmuligheder vedrørende det aktuarmæssige tilsyn fremgår det, at rimelighedskravet i øvrigt navnlig skal forstås på den måde, at ensartede forsikringer i samme selskab ikke må gøres til genstand for vilkårlig forskelsbehandling. Finanstilsynet har tidligere oplyst, at ensartede forsikringer som minimum må være forsikringer med samme grundlagsrente.

Særlige forhold omkring hvem bør tilbydes omvalg i livsforsikringsselskaber omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet
At nogle kunder tilbydes omvalg ud fra nogle objektivt definerede kriterier baseret på forretningsmæssige overvejelser og mulige fordele for kunden, mens de øvrige kunder ikke tilbydes det nye produkt aktivt, er ikke udtryk for nogen urimelig forskelsbehandling efter Finanstilsynets vurdering.

De sidstnævnte kunder kan ikke siges at være frataget nogen rettigheder af den grund. De har fortsat deres bestående produkt med de fordele og ulemper, som det har. Det er ikke entydigt, at et omvalg nødvendigvis vil stille en kunde produktmæssigt bedre.

På den baggrund foreslås det, at Finanstilsynet nuancerer sin hidtidige afgørelse om, hvem der skal tilbydes omvalg, således at livsforsikringsselskaber omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet i højere grad selv kan definere de grupper, der aktivt tilbydes omvalg.

Det foreslås således, at tilsynet fraviger det hidtidige krav om, at alle ensartede forsikringer skal tilbydes omvalg for livsforsikringsselskaber omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet.

I stedet foreslås det, at hvis et sådant livsforsikringsselskab kan opstille objektive kriterier for, hvem der får et aktivt omvalgstilbud, der er baseret på dels forretningsmæssige overvejelser og dels på, at kunden også forventes at kunne opnå produktmæssige fordele, så er dette et tilstrækkeligt krav i forhold til rimelighed ifølge Finanstilsynet. 

Finanstilsynet vurderer, at en sådan praksis ikke er i strid med § 7 i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, som fastsætter, at fordelingen af midler til den enkelte forsikring skal afspejle, hvorledes den har bidraget til gruppens resultater, eller i strid med § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. der fastsætter, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder.

Finanstilsynet fastholder, at det ikke må være vilkårlige eller tilfældige forhold, der gør sig gældende, hvis en kunde aktivt skal tilbydes omvalg.

Vedrørende grænsen for omfordeling imellem bonusberettigede forsikringer
Som følge af indførsel af ny bekendtgørelse om kontributionsprincippet ændres afgørelse af 6. december 2006 vedrørende begrænsning på omfordelinger imellem bonusberettigede forsikringer således, at for forsikringsbestande med ret til bonus i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet, erstattes grænsen for omfordeling af de almindeligt gældende kontributionsregler i henhold til bekendtgørelsen om kontributionsprincippet. 


For livsforsikringsselskaber, herunder arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, og tværgående pensionskasser der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet fastholder Finanstilsynet, at ingen enkelt kunde må udsættes for en omfordeling – under fornødent hensyn til tidligere års faktiske fordeling samt de kommende års tilsigtede fordeling af bonus til de enkelte forsikringer – ud over plus/minus 2 procent af depotet.

For livsforsikringsselskaber, herunder arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, og tværgående pensionskasser som er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet og baseret på en kollektiv overenskomst har valgt, at kravet om homogenitet fraviges, fastholder Finanstilsynet, at ingen enkelt kunde må udsættes for en omfordeling – under fornødent hensyn til tidligere års faktiske fordeling samt de kommende års tilsigtede fordeling af bonus til de enkelte forsikringer – ud over plus/minus 2 procent af depotet.

Se den tidligere afgørelse af 6. december 2006

Senest opdateret 27-03-2012