Sagsfremstilling
Et selskab har anmeldt, at en kunde, der har tegnet forsikring før 31. december 2004, som flytter sin opsparing inden for koncernen vil få overflyttet sit depot samt x % af depotets værdi.
Selskabet bad Finanstilsynet vurdere, om udvalgte kunder i firmaordninger, der vil afgive deres 5 % garantier og flytte til et andet selskab i koncernen, kan få en yderligere kompensation på x pct. af depotet.
Retligt grundlag
Ifølge § 20, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed skal livsforsikringsselskaber anmelde grundlaget for beregning af tilbagekøbsværdier. Ifølge § 21, stk. 1 i loven skal de anmeldte regler for beregning af tilbagekøbsværdier være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.
Af § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet fremgår, at fordelingen af realiseret resultat til de enkelte forsikringer skal afspejle, hvorledes de har bidraget.
Afgørelse/begrundelse
Finanstilsynet har - efter forelæggelse for det Finansielle Virksomhedsråd - afgjort følgende: Kompensation til kunder ved flytning skal overholde nedenstående fire punkter for at være i overensstemmelse med bekendtgørelse om kontributionsprincippet og § 21, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed. Hvis disse fire punkter er opfyldt, finder tilsynet, at et selskab kan skelne mellem størrelsen af tilbagekøbsværdier for de kunder, der flytter til et andet selskab i koncernen, og for de kunder, der flytter til en anden pensionsudbyder. Begrundelsen er, at ingen kunder stilles ringere, når kunder, der flytter, som udgangspunkt, jf. dog punkt 2, højst får deres kontributionsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale med.
1.
Selskabet kan som udgangspunkt kun give en kunde dennes kontributionsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale, jf. dog punkt 2 nedenfor.
Begrundelsen er, at det af bemærkningerne til lov nr. 1062 af 23. december 1992 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed fremgår, at overskud skal fordeles rimeligt mellem forsikringstagerne, og at hver enkelt forsikring, der er tegnet med ret til bonus, i det væsentlige skal have sin andel af det overskud, der opstår i selskabet. Af § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet fremgår endvidere, at fordelingen af realiseret resultat til de enkelte forsikringer skal afspejle, hvorledes de har bidraget.
Hvis en kunde får mere med end sin kontributionsmæssige andel, vil kunden få mere end det, kunden har bidraget til. Det vil således være de tilbageværende kunder, der betaler. Disse kunder stilles dermed ringere.
2.
Ingen enkelt kunde må udsættes for en omfordeling - under fornødent hensyn til de tidligere års faktiske fordeling samt de kommende års tilsigtede fordeling af bonus til de enkelte forsikringer - ud over plus/minus 2 pct. af depotet.
Tilsynet har, jf. principiel afgørelse af 20. maj 2005, tidligere afgjort, at det er i overensstemmelse med § 5, stk. 3 og § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, at der sker omfordeling af kollektivt bonuspotentiale op til 2 % af de samlede retrospektive hensættelser mellem forsikringer med forskellige renterisici.
Finanstilsynet fastsætter med nærværende afgørelse, at fortolkning af rimelighed skal være symmetrisk. Dermed må ingen forsikringstager - under fornødent hensyn til de tidligere års faktiske
fordeling samt de kommende års tilsigtede fordeling af bonus til de enkelte forsikringer - afgive eller få tildelt mere i omfordeling end 2 pct. af depotet.
Hvis en kunde får en kompensation for at flytte, der er større end den kontributionsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale, og kompensationen ikke kan holdes inden for ovenstående grænse, skal forskellen betales af egenkapitalen.
3.
Kontributionsprincippet skal overholdes på selskabsniveau, ikke på koncernniveau.
Det er ikke muligt for et selskab at tage højde for administrationsomkostninger fra et andet selskab i koncernen ved overholdelse af kontributionsprincippet. De finansielle love og bekendtgørelser skal være overholdt for den enkelte juridiske enhed.
4.
Selskabet må ikke tilbyde udvalgte kunder mulighed for at flytte med en kompensation. Alle ensartede forsikringer skal gives tilbud med samme vilkår ved flytning. Ved ensartede forsikringer forstås forsikringer med samme grundlagsrente.
Af Mogens Koktvedgaards redegørelse fra 1992 til Finanstilsynet om liberaliseringsmuligheder vedrørende det aktuarmæssige tilsyn fremgår det, at rimelighedskravet i øvrigt navnlig skal forstås på den måde, at ensartede forsikringer i samme selskab ikke må gøres til genstand for vilkårlig forskelsbehandling. Finanstilsynet finder, at ensartede forsikringer som minimum må være forsikringer med samme grundlagsrente.