1. Indledning
Finanstilsynet var i august 2011 på inspektion i Sparekassen i Skals.
Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der efter Finanstilsynets opfattelse havde den største risiko.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden.
2. Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen sparekassens 57 største engagementer svarende til ca. 41 pct. af de samlede udlån og garantier, samt alle engagementer med bestyrelse og direktion.
Sparekassens forretningsmodel består hovedsageligt i at betjene kunder i lokalområdet med traditionelle indlåns- og udlånsprodukter. Pr. 30. juni 2011 var 20 pct. af sparekassens samlede udlånsmasse udlån til landbrugsengagementer og 11,7 pct. udlån til ejendomsengagementer. Erhvervskoncentrationen på landbrugsengagementer er betydeligt over gennemsnittet for sammenlignelige institutter. Store engagementer udgør 65,6 pct. af basiskapitalen efter fradrag, hvilket er væsentligt over gennemsnittet for sammenlignelige institutter.
Gennemgangen af engagementer viste, at kreditboniteten blandt de største udlånsengagementer generelt var svag, og Finanstilsynet påbød derfor yderligere nedskrivninger i niveauet 15 mio. kr. Sparekassen fik ligeledes påbud om at foretage nedskrivning af domicilejendommen på knapt 8 mio. kr. Finanstilsynet har endvidere påbudt sparekassen at genindberette de ti største engagementer pr. 15. november 2011.
Sparekassen fik på undersøgelsen en række påbud og risikooplysninger, da Finanstilsynet konstaterede, at kreditstyringen generelt var under middel. Handlingsplaner på svage engagementer og nedskrivningsengagementer anvendes kun i sjældne tilfælde, ligesom de stillede sikkerheder generelt blev opgjort til for høje værdier. Sparekassen fik påbud om at tilpasse kreditpolitikken og at udarbejde relevante forretningsgange for bl.a. håndtering af svage og nødlidende engagementer.
Finanstilsynet konstaterede desuden, at bestyrelsen generelt bevilger for få engagementer i og med, at direktionen i al for høj grad udnytter sin adgang til at bevilge presserende sager. Sparekassen blev derfor påbudt at reducere brugen af efterbevillinger til et absolut minimum.
Bestyrelsen fik endvidere påbud om, at der skal fremover skal føres referat af de på bestyrelsesmøderne førte drøftelser.
Sparekassen blev også påbudt at tilpasse sin politik for likviditet samt forretningsgangen for opgørelse af likviditet.
Sparekassen er kendetegnet ved en udmærket likviditetsmæssig overdækning. Fraregnet 100 mio. kr. i indlån mod statsgaranti er der balance mellem indlån og udlån.
Sparekassen havde pr. 30. juni 2011 opgjort solvensbehovet til 10,8 pct. Den faktiske solvens udgjorde pr. samme dato 17 pct. På baggrund af undersøgelsen fandt Finanstilsynet, at det af sparekassen opgjorte solvensbehov var utilstrækkeligt. Sparekassen har på den baggrund indsendt en ny opgørelse af solvensbehovet pr. 31. august 2011. Her er solvensbehovet opgjort til 13,2 pct., hvilket Finanstilsynet har taget til efterretning. Finanstilsynet har som risikooplysning gjort sparekassen opmærksom på, at solvensoverdækningen nu er under sparekassens egen målsætning om solvensoverdækning.