Afgørelse
Finanstilsynet påtaler, at Dragsholm Sparekasse (sparekassen) har handlet i strid med § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger, mv. ved i markedsføringsmaterialet at angive, at sparekassen vil rette telefonisk henvendelse til kunder uden, at sparekassen forinden har sikret, at den har modtaget kundernes samtykke hertil.
Sagsfremstilling
Finanstilsynet har den 1. februar 2012 modtaget en klage over sparekassens markedsføring af lån overfor unge.
Med brev af 2. marts 2012 har sparekassen på Finanstilsynets anmodning af 24. februar 2012 indsendt;
- et eksemplar af det materiale, sparekassen sender ud i forbindelse med tilbud med ”tilgodebevis” til unge på 21 år, samt
- forretningsgange for den rådgivning, sparekassen leverer i forbindelse med denne markedsføring
- en kort redegørelse for hvilken kreditvurdering, der finder sted i forbindelse med en eventuel låneoptagelse af unge i forbindelse med kampagnen rettet mod unge.
Med brev af 15. marts 2012 anmodede Finanstilsynet sparekassen om yderligere oplysninger.
Med brev af 16. marts 2012 har sparekassen indsendt;
- en redegørelse for, om sparekassen har henvendt sig telefonisk til unge på 21 år
- forretningsgange omkring markedsføring samt
- et eksemplar af det materiale, sparekassen sender ud i forbindelse med tilbud med ”tilgodebevis” til unge på 21 år.
I redegørelsen angiver sparekassen, at sparekassen allerede var blevet opmærksom på, at ordlyden i markedsføringsmaterialet skulle ændres. Sparekassen har derfor ændret ordlyden. Endvidere angiver sparekassen, at hverken den i klagen nævnte kunde eller tilsvarende kunder har fået nogen telefonisk henvendelse fra sparekassen.
Sparekassen beklager udformningen af brevet med tilgodebeviset, samt at der ikke forinden afsendelsen var indhentet samtykke til uanmodet markedsføring.
Regelgrundlag
I henhold til § 6 i lov om visse forbrugeraftaler må erhvervsdrivende ikke uden forudgående anmodning herom rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for telefoniske henvendelser om
1) bestilling af bøger,
2) tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter,
3) formidling af forsikringsaftaler og
4) tegning af abonnement, der omfatter redningstjeneste eller sygetransport, hos en virksomhed, med hvilken en eller flere kommuner har indgået aftale om udførelse af rednings- og slukningsarbejde ved ildebrand.
I henhold til § 29, stk. 1, i lov om visse forbrugeraftaler straffes den erhvervsdrivendes overtrædelse af § 6, stk. 1, med bøde.
I henhold til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger, mv. § 3 skal en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder.
I henhold til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger, mv. § 4, stk. 2, er markedsføring, som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter kunderne for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd, ikke tilladt.
Vurdering
Finanstilsynet har gennemlæst det indsendte materiale og vurderer, at markedsføringsmaterialet, som sparekassen har benyttet, ikke umiddelbart kan antages at have karakter af særlig aggressiv markedsføring. Børn og unge er særlige påvirkelige over for tilbud generelt. Derfor skal beskyttes i særlig grad. Det er uetisk direkte at opsøge denne gruppe specielt. Unge på 21 har derimod været myndige i flere år og bør derfor være mere modne og velunderrettede omkring låneforhold end fx en på 18 år. Finanstilsynet vurderer, at rådgivning om låneforhold og viden om lånemuligheder kan få nogle unge til at optage lån, de ellers ikke ville have optaget. Finanstilsynet lægger imidlertid vægt på, at sparekassen i det pågældende materiale tilbyder rådgivning.
Der er ikke nogen tidsfrist for brug af tilgodebeviset, og Finanstilsynet antager, at omkostninger for optagelse af lån næppe vil være det afgørende element i overvejelserne for de personer, som står og overvejer at optage et lån. Det er derfor Finanstilsynets generelle vurdering, at det er tilladt at tilbyde et tilgodebevis til oprettelsesomkostninger til optagelse af lån i forbindelse med markedsføring.
Efter en gennemgang af sparekassens forretningsgange for kreditgivning, som benyttes i forbindelse med den aktuelle reklamekampagne med rådgivning til unge privatkunder, er det Finanstilsynets vurdering, at lånoptagelse i sparekassen sker ud fra hensigtsmæssige og forsvarlige principper.
Det følger af § 6 i lov om visse forbrugeraftaler må erhvervsdrivende ikke uden forudgående anmodning herom rette telefonisk henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale.
Ifølge det indsendte markedsføringsmaterialer fik unge tilsendt breve med tilbud om tilgodebevis samt rådgivning. Samtidig blev det i brevene oplyst, at de unge ville få en opringning fra deres bankrådgiver. Dette er i strid med forbuddet i § 6 i lov om visse forbrugeraftaler, med mindre kunden har givet samtykke til at modtage uanmodet markedsføring.
Finanstilsynet tager dog samtidig i betragtning, at sparekassen ifølge egne oplysninger ikke har foretaget nogen opringninger til kunderne uden samtykke, samt at materialet er blevet rettet. Finanstilsynet har endvidere ikke modtaget nogen klager fra kunder, om at de er blevet ringet op uopfordret.
Finanstilsynet vil ud fra ovenstående påtale, at sparekassen har handlet i strid med § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger, mv. ved i markedsføringsmaterialet at angive, at sparekassen ville rette telefonisk henvendelse til kunder uden, at sparekassen havde modtaget kundernes samtykke hertil.