1. Indledning
Finanstilsynet var i september/oktober 2011 på inspektion i Sparekassen Himmerland A/S.
Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden.
2. Sammenfatning og risikovurdering i relation til inspektionen
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 65 største udlånsengagementer samt en stikprøve på 260 af sparekassens øvrige udlånsengagementer. Derudover blev samtlige engagementer med sparekassens direktion og bestyrelse gennemgået.
Finanstilsynet vurderer, at sparekassen har en pæn spredning af kreditrisiciene. Således udgør udlån til ejendomme, som største enkeltbranche pr. 30. juni 2011, 14,9 pct. af de samlede udlån. Andelen af privatkunder udgør imidlertid 41,8 pct., hvilket er lidt over gennemsnittet for gruppe 3 institutterne. Finanstilsynet konstaterede også, at sparekassen har mange svage engagementer og mange engagementer med nedskrivninger. Kun 28 procent af de største udlånsengagementer udviser således normal kreditrisiko uden svaghedstegn. Finanstilsynet konstaterede endvidere, at sparekassen i vid udstrækning har taget de nødvendige nedskrivninger og solvensreservationer. Finanstilsynets gennemgang af sparekassens kreditbog gav således kun anledning til begrænsede ekstra solvensreservationer samt få ekstra nedskrivninger.
Det er dog Finanstilsynets opfattelse, at når sparekassen yder lån til en aktionær, kan der være en øget risiko for tab, hvis aktionæren kun i mindre omfang har andre aktiver end aktierne i sparekasseaktieselskabet. Sparekassen har på denne baggrund måtte øge solvensreservationen væsentligt i forhold til et sådant engagement.
Sparekassens udlån til landbrug udgør pr. 30. juni 2011 13,8 pct., hvilket er højt set i forhold til gennemsnittet af gruppe 3 institutterne. Sparekassens landbrugsudlån består primært af kvægbrug. Det er Finanstilsynets opfattelse, at visse af sparekassens landbrugskunder har udfordringer med driften, og med for høje gældsbyrder. Mange af landbrugsengagementerne var, ligesom mange øvrige engagementer, præget af store tab på spekulation i Schweizerfranc. Disse forretninger var imidlertid i vidt omfang lukket ned ved Finanstilsynets gennemgang. Sparekassens landbrugsengagementer var dog, i forhold til sammenlignelige institutter, præget af positive kapitalforhold.
Sparekassen holder sig på alle punkter indenfor Tilsynsdiamanten. Sparekassens forretningsmodel er primært kendetegnet ved at være en lokal sparekasse. På den anden side har sparekassen delkundeforhold, der udgør en betydelig risiko, ligesom sparekassen har været meget aktiv i finansieringen af investeringsprodukter - primært til kunder på Sjælland, men også til enkelte af sparekassens ansatte. Salget af disse produkter har medført store tab, og udgør fortsat en risiko for visse yderligere tab. Sparekassen udbyder ikke længere disse forretninger ifølge sin kreditpolitik.
Finanstilsynet konstaterede desuden, at sparekassen deltager i aktieinvesteringer i to østeuropæiske landbrugsselskaber sammen med sparekassens kunder. Finanstilsynet finder, at dette udgør en uheldig sammenblanding af interesser. Finanstilsynet har påbudt sparekassen at oplyse om disse investeringer i sin risikorapport.
I forhold til forholdet til Fonden for Sparekassen Himmerland, fik sparekassen en risikooplysning om omdømmerisiko ved stor interaktion mellem Fonden og sparekassen.
Finanstilsynet vurderede på undersøgelsen, at sparekassen i vid udstrækning havde allokeret for få ressourcer til administrative funktioner og opgaver, og at sparekassens politikker og forretningsgange ikke i tilstrækkeligt omfang var udbredt i organisationen. Finanstilsynet gav på den baggrund sparekassen en række påbud.
Det er Finanstilsynets opfattelse, at sparekassen har en forsvarlig likviditet med indlånsoverskud.
Finanstilsynet fandt, at sparekassens solvensbehov skulle øges i forhold til de 10,8 procent, som sparekassen havde opgjort pr. 30. juni 2011. Sparekassen har efterfølgende meddelt Finanstilsynet, at det individuelle solvensbehov pr. 30. september 2011 er øget til 11,7 procent. Det forøgede solvensbehov adresserer efter Finanstilsynets vurdering de yderligere risici, som blev identificeret ved inspektionen. Sparekassens faktiske solvensprocent pr. 30. september 2011 var 18,4 pct.