Pengeinstituts beregning af nedskrivningsbehov på udlån (definition af signifikante udlån)
23-01-2006Fondsrådets afgørelse i 2. halvår af 2005Regnskabsregler: IAS 39, afsnit 64 og regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 1Dokumenttype: Undersøgelse af regnskabspraksisRegnskabsår: 2005
1. Beskrivelse af sagen
Der er tale om et pengeinstitut, som for 2005 skal aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, og som har oplyst, at moderselskabsregnskabet forventeligt vil blive aflagt efter de danske regnskabsregler i lov om finansiel virksomhed og regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.v. Der er i forhold til denne problemstilling ikke forskel på de internationale regnskabsstandarder og de omtalte danske regnskabsregler, hvorfor afgørelsen er relevant i forhold til begge regelsæt.
Sagen omhandlede, hvorvidt instituttet var pligtigt til at definere, hvilke udlån, der kan betragtes som signifikante og derfor skal gøres til genstand for en individuel vurdering, jf. IAS 39, afsnit 64, og regnskabsbekendtgørelsens § 52.
Instituttet havde undladt at definere, hvilke udlån, der blev betragtet som signifikante under henvisning til, at instituttets signifikante udlån åbenlyst var omfattet af de udlån, som banken havde valgt at foretage individuel gennemgang af. Instituttet havde således valgt at anvende en i forhold til instituttets størrelse meget lav grænse for, hvilke udlån, der skulle foretages individuel vurdering af, hvorved instituttet foretog individuel gennemgang af betydeligt flere udlån, end det er krævet i regnskabsreglerne.
2. Retligt grundlag
Det følger af IAS 39, afsnit 64, at et institut først individuelt vurderer, om der er objektiv indikation for værdiforringelse for udlån, der er individuelt signifikante, og individuelt eller gruppevist for udlån, der ikke er signifikante.
Af regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 1, fremgår tilsvarende, at individuel vurdering i det mindste skal foretages for alle udlån, der er af betydelig størrelse.
3. Fondsrådets vurdering
Det var Fondsrådets vurdering, at det ikke har en selvstændig betydning, om et udlån er defineret som signifikant eller ej, hvis et institut vælger at foretage individuel gennemgang af alle eller stort set alle udlån som følge af en meget lav beløbsgrænse for individuel vurdering.
4. Fondsrådets afgørelse og reaktion
Fondsrådet meddelte instituttet, at det ikke behøver definere, hvilke udlån, der betragtes som signifikante, så længe det er åbenbart, at bankens signifikante udlån indgår i den mængde af udlån, som banken vælger at foretage individuel vurdering af.