Lov om banker og sparekasser m.v. § 28 - Vedr. kredittilsagnsaftaler i relation til likviditetsopgørelsen
07-01-2002Finanstilsynets afgørelse af 7. januar 2002.
Sagsfremstilling
Et pengeinstitut har spurgt om en række bestemmelser i en kredittilsagnsaftale til andre pengeinstitutter er til hinder for, at pengeinstituttet, der får kredittilsagnet til rådighed, kan medregne kredittilsagnet ved opgørelse af likviditetsberedskabet i relation til bank- og sparekasselovens § 28.
Af Finanstilsynets afgørelse af 5. december 2000 fremgår det:
”Efter Finanstilsynets opfattelse kan kredittilsagn hos andre pengeinstitutter kun medregnes, såfremt det kan dokumenteres, at de er bindende, og ikke kan tilbagekaldes i den periode, i hvilken pengeinstituttet ønsker at benytte dem som likviditetsreserve. Endvidere skal tilsagnene have en vis varighed og stabilitet.
Kredittilsagn kan ikke anvendes til opfyldelse af bank- og sparekasselovens § 28, hvis der er tilknyttet sådanne betingelser til låntagers optræden m.v., at långiver vil kunne statuere misligholdelse og trække kredittilsagnet tilbage i situationer, hvor pengeinstituttet vil kunne få behov for at trække på kredittilsagnet. I en sådan situation vil der reelt ikke være en likviditetsreserve i medfør af aftalen.
Det er Finanstilsynets opfattelse, at likviditetskravene i bank- og sparekasseloven § 28 ikke kan opfyldes helt eller helt overvejende ved hjælp af kredittilsagn. En sådan likviditet vil ikke være forsvarlig jf. § 28, stk. 1, 1. pkt., henset til, at likviditeten også skal kunne dække pludseligt opståede likviditetsbehov.
Det skal bemærkes, at det pengeinstitut, der ønsker at anvende et kredittilsagn i likviditetsopgørelsen, skal kunne godtgøre, at kredittilsagnet er af en tilstrækkelig bindende og stabil karakter.”
Afgørelse/begrundelse
Følgende aftalebestemmelser vil efter tilsynets opfattelse som udgangspunkt være uforenelige med kredittilsagnets anvendelse til opfyldelse af likviditetskravene i bank- og sparekasselovens § 28:
1. Modregningsbestemmelser:
Der må ikke i en kredittilsagnsaftale være bestemmelser, der giver kredittilsagnsgiver ret til at opsige et eventuelt utrukket beløb i kredittilsagnet, såfremt debitor ikke har honoreret et forfaldent skyldforhold hos kredittilsagnsgiver. Herved undgås, at kredittilsagnsgiver får mulighed for med kort varsel at opsige den del af kreditfaciliteten, der ikke er trukket, hvilket er den del af kredittilsagnet debitor ellers ville kunne medregne i likviditetsberedskabet.
2. Force majeure bestemmelser:
Eventuelle force majeure bestemmelser om offentlige foranstaltninger og lovgivningsindgreb, der vedrører enten debitor eller kredittilsagnsgiver, må ikke være udformet således, at kredittilsagnsgiver kan påberåbe sig force majeure, medmindre der er en direkte sammenhæng mellem lovgivningsindgrebet eller den offentlige foranstaltning, og kredittilsagnsaftalen.
Force majeure bestemmelserne må således ikke være udformet på en måde, hvor kredittilsagnsgiver påberåber force majeure, hvis ikke lovgivningsindgrebet eller den offentlige foranstaltning direkte påvirker kredittilsagnet. F.eks. vil lovgivningsindgreb eller offentlige foranstaltninger, der direkte medfører, at debitors soliditet eller likviditet mindskes, ikke kunne omfattes af en force majeure bestemmelse.
3. Opsigelsesvarsel og periodisk fornyelse af kredittilsagnsaftalen:
En betingelse for, at kredittilsagnet kan medregnes ved opgørelse af likviditetsberedskabet er, at kredittilsagnet ikke kan opsiges med under 1 måneds varsel.
Ved bestemmelser i kredittilsagnsaftalen om, at kredittilsagnet har en fast udløbsdato, kan kredittilsagnet ikke medregnes i likviditetsberedskabet den sidste måned før udløb, medmindre der foreligger en ny kredittilsagnsaftale, der fornyer kredittilsagnsaftalen ved kredittilsagnsaftalens udløb.
Senest opdateret 07-01-2002