Sagsfremstilling:
Et pengeinstitut anmodede Finanstilsynet vurdere, om instituttet kunne fremlægge korrespondance i en verserende retssag. Korrespondancen vedrørte ikke det kundeforhold, som retssagen vedrørte, men instituttets advokat skønnede, at korrespondancen var af afgørende betydning af hensyn til sagens rette udfald.
Lovgrundlag:
Det følger af § 4, stk.1, i lov om finansiel virksomhed , at en finansiel virksomhed ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger om kundeforhold.
Afgørelse:
Det blev oplyst, at den kunde som oplysningerne vedrørte, var blevet afhørt som vidne i sagen. Vedkommende havde økonomiske relationer til den person som retssagen drejede sig om.
Der forelå ikke oplysninger, udover det ovenfor anførte, der kunne fremføres til støtte for, at tilsidesætte kravet på hemmeligholdelse efter § 4, stk.1, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet vurderede på den baggrund, at korrespondancen ikke kunne fremlægges.
Finanstilsynet udtalte i øvrigt, at der efter Finanstilsynets vurdering, kunne ske fremlæggelse af den omhandlede korrespondance, hvis retten afsiger kendelse om, at fremlæggelse kan ske.