Lov om banker og sparekasser m.v. § 23, stk. 1 - Vedr. om der skal statueres samhørighed mellem en investeringsforenings afdelinger

19-08-2002

Finanstilsynets afgørelse af 19. august 2002.

Sagsfremstilling: 

Et institut har rettet henvendelse til Finanstilsynet med henblik på at få afgjort, hvorvidt den fortolkning, der i forhold til bank- og sparekasseloven § 24, stk. 1, er anlagt vedrørende afdelinger i en investeringsforening, skal finde tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af et engagement efter bank- og sparekasselovens § 23, stk. 1. 
 
Afgørelse/begrundelse: --   En investeringsforening er en selvstændig juridisk enhed. Investeringsforeningen kan være afdelingsopdelt. Det vil sige, at hver afdeling er en økonomisk selvstændig/separat enhed, med egen vedtægtsbestemmelse om anbringelse af formuen. Investeringerne foretages i de separate afdelinger, der typisk vil være specialiseret inden for forskellige områder. Hver afdeling hæfter som hovedregel kun for egne forpligtelser. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine forpligtelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles omkostninger.  

For at der kan statueres samhørighed mellem to eller flere kunder, som i dette tilfælde er afdelinger under er investeringsforening, skal der enten være en bestemmende indflydelse hos den ene af parterne eller der skal være en sådan sammenhæng mellem parterne, at der er risiko for at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder vil den anden også komme i økonomiske vanskeligheder. Dette være sig som følge af ledelsesmæssige sammenfald eller at der leveres vitale ydelser mellem parterne, som medfører at der består et økonomisk afhængighedsforhold. 
 
Henset til, at hver enkelt af afdelingerne i en investeringsforening er selvstændige økonomiske enheder, at hver af afdelingerne har sin egen vedtægtsbestemmelse om anbringelse af formuen fastlagt i vedtægterne, og da det er afdelingernes medlemmer, der fastsætter investeringsstrategien, således at afdelingerne i praksis investerer inden for forskellige risikoområder, finder tilsynet, at der hverken ledelsesmæssigt eller økonomisk er sammenhæng mellem en investeringsforenings afdelinger, jf. bank- og sparekasselovens § 23, stk. 1, hvorfor engagementerne skal opgøres på afdelingsbasis. 

Hertil kommer, at et pengeinstituts risiko på en investeringsforening vil være begrænset af bank- og sparekasselovens §§ 21 a, stk. 6 og 7, og 24, stk. 1 og 2.

Senest opdateret 19-08-2002