Pengeinstitutter m.v. - PA - BSL - § 31, stk. 6
Bank- og sparekasselovens § 31, stk. 6
Sagsfremstilling:
Finansrådet har klaget over Finanstilsynets fortolkning af notekravet i bank- og sparekasselovens § 31, stk. 6.
Finanstilsynet har fortolket bestemmelsen således, at notekravet, jf. bank- og sparekasselovens § 19 a, stk. 1, nr. 2, også omfatter engagementer med selskaber, hvori pengeinstituttets bestyrelsesmedlemmer og direktører er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.
Finansrådet anførte, at teksten i § 31, stk. 6 alene nævner engagementer med bestyrelsen og direktionen og ikke selskaber, hvori den pågældende personkreds er bestyrelsesmedlemmer eller direktører.
Henvisningen i bestemmelsen til § 19 a, stk. 1, anses af Finansrådet for alene at være en henvisning til § 19 a, stk. 1, nr. 1. Finansrådet fandt, at den manglende nævnelse af selskaber i såvel lovbestemmelsen som i lovbe mærkningerne taler for, at selskaber ikke er omfattet af bestemmelsen.
Finansrådet anførte endvidere, at et forudgående lovudkast indeholdt bestemmelse om, at engagementer med selskaber, hvori pengeinstitutters bestyrelsesmedlemmer eller direktører beklædte bestyrelses- eller direktørposter skulle oplyses.
I det lovforslag, der blev fremsat i Folketinget, var den pågældende bestemmelse udtaget. Dette måtte efter Finansrådets opfattelse tale for, at man ikke ønskede sådanne oplysninger i noterne.
Endelig anførte Finansrådet, at særligt for mindre pengeinstitutter vil noten kunne medføre en offentliggørelse af enkeltengagementer, idet det i mindre bestyrelser, hvor kun en enkelt direktør eller bestyrelsesmedlem sidder som direktør eller bestyrelsesmedlem i et andet selskab, vil kunne være forholdsvis let at identificere engagementet med det pågældende selskab.
Finansrådet fandt, at dette var betænkeligt og kunne afholde erhvervsledere fra at påtage sig hverv som bestyrelsesmedlem i mindre pengeinstitutter.
Finanstilsynet fastholdt afgørelsen over for ankenævnet med henvisning til, at henvisningen i bestemmelsen til § 19 a, stk. 1, medfører, at alle engagementer omfattet af § 19 a, stk. 1, skal medtages i noten og ikke kun engagementer med den personkreds, der fremgår af § 19 a, stk. 1, nr. 1.
Finanstilsynet anførte, at bestemmelsen er ny, hvilket taler for, at lovgiver har ville udvide det eksisterende notekrav. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at bestemmelsen har til formål at skabe åbenhed om anvendelsen af instituttets midler.
Dette formål fandt Tilsynet bedst opfyldt ved en angivelse af instituttets samlede eksponering med ledelsen, herunder selskaber som ledelsen har særlig tilknytning til og interesse i. Finanstilsynet mente ikke, at forarbejder til ikke-fremsatte bestemmelser kunne tillægges en sådan vægt, at de kan føre til en fortolkning mod ordlyden af den endeligt vedtagne bestemmelse.
Afgørelse/begrundelse:
Ankenævnet udtalte:
"Det må antages, at optagelsen af § 31, stk. 6, i lov om banker og sparekasser, jf. lov nr. 475 af 10. juni 1997, ikke har tilsigtet at ophæve det krav, der tidligere alene byggede på skema FB 22 til regnskabsbekendtgørelsen af 22. december 1995 om i en note at oplyse pengeinstituttets engagementer m.v. med bestyrelsesmedlemmer og direktioner, men at lovfæste kravet.
Udvidelse til tillige at omfatte tredjemand (andre erhvervsvirksomheder) vil give bestemmelsen et væsentligt andet indhold end hidtil.
Udvidelsen vil, som Finanstilsynet og Finansrådet er enige om bl. a. indebære offentliggørelse af betydningsfulde økonomiske oplysninger om bestemte erhvervsvirksomheder (tredjemandsforhold), der også vil kunne få betydning for de strukturelle relationer mellem pengeinstitutter og erhvervsvirksomheder i øvrigt.
Da bestemmelsen i § 31, stk. 6, foreskriver en samlet opgørelse vil det samtidig medføre, at det oprindelige formål om offentliggørelse af ledelsesmedlemmers personlige økonomiske relation til et pengeinstitut gøres illusorisk.
Det fremgår hverken af ordlyden i § 31, stk. 6, af bemærkningerne til lovforslaget eller af lovens forarbejder i øvrigt, at bestemmelsen skal indeholde en sådan ændring af den hidtil gældende pligt til offentliggørelse.
Når endvidere henses til oplysningerne vedrørende forberedelsen af lovforslaget, som Finanstilsynet ikke har bestridt, om at et paragrafstykke i det oprindelige lovudkast omfattende § 19 a, stk. 1, nr. 2 blev taget ud i det fremsatte lovforslag, kan det ikke antages at § 31, stk. 6, har det vidererækkende og anderledes indhold, som Finanstilsynet har gjort gældende, alene fordi den oprindelige henvisning til § 19 a, stk. 1, samtidig blev bibeholdt i det lovforslag, der blev vedtaget som lov.
Derfor ophæves Finanstilsynets afgørelse af 8. december 1998."