Erhvervsankenævnets kendelse af 7. september 1998.
I forbindelse med, at Finanstilsynet i 1992 meddelte en pensionskasse koncession til livsforsikringsvirksomhed, godkendte Tilsynet samtidig teknisk grundlag m.v., herunder pensionsregulativ, for kassen. Efterfølgende blev Finanstilsynet opmærksom på, at bidragsindbetalingerne i overensstemmelse med kassens pensionsregulativ og beregningsgrundlag skete med op til 6 måneders forsinkelse.
Finanstilsynet meddelte herefter pensionskassen, at Tilsynet ikke finder efterskudsvis bidragsbetaling betryggende og rimelig overfor den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne, jf. § 31, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Begrundelsen herfor er, at der ikke ses at være fornøden sikkerhed for, at bidragene faktisk indbetales. Efter Tilsynets opfattelse må der fra begyndelsen af det tidsrum, en bidragsbetaling vedrører, til betalingstidspunktet kun må gå den tid, der nødvendiggøres af den praktiske beregning og indbetaling, hvilket i almindelighed ikke kan være væsentligt over én måned.
Finanstilsynet pålagde derfor pensionskassen at ændre sine bidragsbetalingsregler, således at der fra begyndelsen af det tidsrum, som en bidragsbetaling vedrører, til betalingstidspunktet kun går den tid, der nødvendiggøres af den praktiske beregning og indbetaling, hvilket i almindelighed ikke kan være væsentlig over én måned. Efter sagens omstændigheder ville Tilsynet dog kunne acceptere, at pensionskassen i en overgangsperiode med udløb senest ved udgangen af år 2001 anvender de nuværende af overenskomstparterne aftalte regler. Det ville imidlertid være en betingelse, at der i overgangsperioden bliver stillet en bankgaranti, et obligationsdepot eller en forsikringsgaranti som sikkerhed for de efterskudsvise bidragsindbetalinger.
Erhvervsankenævnet stadfæstede i sin kendelse Finanstilsynets afgørelse.