Finanstilsynet har drøftet påvirkningen af kreditrisici og nedskrivninger med de største danske kreditinstitutter på baggrund af den aktuelle situation i USA. Drøftelserne fandt sted i den sidste del af april 2025.
De drøftede emner har generel relevans for alle danske penge- og realkreditinstitutter, og vi deler derfor overvejelserne og konklusionerne her.
Hovedkonklusionerne er:
- Den politiske udvikling i USA har øget kreditrisikoen. Det viser sig især som en øget usikkerhed og en større sandsynlighed for negative scenarier.
- Det er nødvendigt at styrke opfølgningen på og analysen af de mest udsatte kunder og porteføljer.
- Nedskrivninger skal tilpasses til, at både sandsynligheden for tab og størrelsen på det risikerede tab er forøget. Der skal suppleres med ledelsesmæssige skøn i de tilfælde, hvor nedskrivningsmodellerne ikke kan fange den fulde betydning af det forværrede risikobillede.
De største institutters kreditstyring og nedskrivninger baseret på udviklingen i USA er selvfølgelig ikke afsluttet, men skal løbende justeres i lyset af ændringer i denne udvikling, hvor usikkerheden er stor.
Forøget kreditrisiko
Institutterne vurderer, at udviklingen i USA har forøget deres kreditrisici. Det skyldes bl.a. direkte effekter af tolden på kundernes nettoindtjening. Det skyldes også mulige indirekte effekter som reduceret efterspørgsel fra kundernes danske og udenlandske kunder, svækkede forsyningskæder og dermed højere omkostninger og reduceret forbrugertillid. De mulige indirekte effekter omfatter også negativ udvikling i makroøkonomiske forhold som inflation, renter, beskæftigelse og økonomisk vækst.
Det kan dermed ramme institutternes kunder indenfor en række brancher, herunder eksportafhængige virksomheder og konjunkturfølsomme, forbrugerrettede virksomheder.
Nogle kunder er allerede påvirket, men effekterne vil i mange tilfælde først komme senere. Lageropbygning i USA har forbedret nogle kunders indtjening og likviditet betydeligt på kort sigt.
Institutterne vurderer, at selvom usikkerheden er stor, er der aktuelt tale om en begrænset forøgelse af kreditrisiciene. Det skyldes, at en stor del af deres erhvervskunder er økonomisk stærke og omstillingsparate. Privatkunderne er ikke ramt på nuværende tidspunkt.
Styrket kundedialog
Institutterne har erfaring med styring af kreditrisici fra tidligere kriser, senest ifm. COVID-19 og Ruslands angreb på Ukraine. Det indebærer en organisering i instituttet, hvor man følger udviklingen tæt og løbende tager stilling til mulige effekter for kunder og for instituttet.
Det omfatter bl.a. dialog med de største kunder og med øvrige kunder, der kan blive væsentligt negativt påvirket af udviklingen.
Institutternes identifikation af relevante kunder er sket ud fra deres kendskab til kunderne og ud fra data, som indikerer, at kunden kan være eksponeret for elementer i den negative udvikling. Det kan f.eks. være data om kundens eksportmarkeder, brug af US-dollar eller brug af stål. Det kan også være kundens ønske om nye kreditfaciliteter eller udnyttelse af bestående faciliteter.
Institutterne har skullet afklare, hvilke data der kan være relevante. I den forbindelse er det naturligvis vigtigt, at datakvaliteten er i orden som beskrevet i Finanstilsynets notat om god praksis for kreditinstitutters styring af datakvalitet[1].
Institutterne har selvfølgelig også dialog med kunder, som selv henvender sig pga. udviklingen i USA. I den forbindelse overvejer institutterne, i hvilket omfang de skal kontakte lignende kunder.
COVID-19 førte til, at en del kunder fik yderligere kreditfaciliteter for at være rustet til en negativ økonomisk udvikling. Det er kun sket i begrænset omfang i den nuværende situation. Det afspejler, at kunderne denne gang er mindre bekymrede for, hvordan de kan blive ramt af de eksterne forhold.
Kundernes behov for finansiering af investeringer er reduceret væsentligt, fordi den store usikkerhed har fået dem til at udskyde investeringer.
Nogle af institutterne bruger spørgeskemaer til at støtte dialogen. Det viser sig ofte, at der er stor forskel fra kunde til kunde på, hvordan de kan blive økonomisk påvirket af told og øvrige forhold. Det gælder også kunder, som ud fra data ser ensartede ud. Det tydeliggør nytten af den individuelle dialog.
Informationerne om kundernes perspektiv på udviklingen fører til, at institutterne bedre kan vurdere kreditrisici og nedskrivningsbehov på denne kundegruppe. De kan også vurdere behovet for kundernes afdækning af rente-, valuta- og råvarerisici.
Tilpassede nedskrivninger
Institutterne har også taget stilling til, hvordan udviklingen i USA påvirker behovet for nedskrivninger ultimo 1. kvartal 2025.
Det indebærer bl.a. individuel vurdering af de største kunder, der kan være direkte eller indirekte påvirket af udviklingen.
Opstilling af scenarier for den økonomiske udvikling er også et vigtigt element i opgørelsen af nedskrivninger. Det omfatter normalt tre scenarier, et positivt, et neutralt og et negativt, hvor det neutrale scenarie indgår med størst vægt.
Udviklingen i USA har betydning for alle scenarier, men har især påvirket det negative scenarie og gjort det betydelig mere negativt. Dermed giver en vægtning af scenarierne højere nedskrivninger for de enkelte kunder.
Forværringen af det negative scenarie betyder også, at der er eksponeringer, der går fra det regnskabsmæssige stadie 1 (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko) til stadie 2 (betydelig stigning i kreditrisiko) og dermed forøger nedskrivningerne.
Det er centralt, at den forværring, der er sket i risikobilledet, også afspejles tilstrækkeligt i det samlede nedskrivningsniveau. Hvis ovennævnte beregninger ikke giver et dækkende billede, skal der suppleres med nedskrivninger, der afspejler ledelsesmæssige skøn. De er relevante ved forventede tab som følge af forhold, som instituttets metoder ikke tager tilstrækkeligt højde for. Der er typisk tale om tab, hvis måling er forbundet med usikkerhed og afhænger af subjektive, komplekse vurderinger. Der er også ofte tale om forhold, som afhænger af forventninger til fremtiden.
Ved ledelsesmæssige skøn som følge af udviklingen i USA har institutterne identificeret grupper af kunder, der direkte eller indirekte kan blive særligt negativt påvirket. Denne identifikation er bl.a. baseret på dialogen med nogle af kunderne og med brancheorganisationer o.lign.
For kunder i disse brancher har institutterne beregnet nedskrivningerne med stress, der afspejler deres vurdering af, hvor meget kundernes økonomi kan blive påvirket. Det hviler bl.a. på institutternes erfaringer fra tidligere kriser.
Ved alle elementer i opgørelsen af nedskrivninger er det vigtigt, at mangler i datakvaliteten ikke fører til for små nedskrivninger.
[1] https://www.finanstilsynet.dk/nyheder-og-presse/nyheder-og-pressemeddelelser/2024/okt/god_praksis_styring_datakvalitet_081024