Udstederselskaber har pligt til at offentliggøre intern viden hurtigst muligt i tilfælde af lækage. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et selskab har opfyldt denne pligt, kan Finanstilsynet gå ind i sagen.
I et konkret eksempel på en sådan sag var det centrale spørgsmål, om udstederselskabet havde offentliggjort tilstrækkeligt af den interne viden efter en lækage, eller om offentliggørelsen var mangelfuld. ”Tilstrækkeligt” betyder her, om de offentliggjorte oplysninger er nok til at sikre, at der ikke er informationsasymmetri i markedet.
Baggrunden for sagen var, at selskabet havde færdigforhandlet en kontrakt, som var omfattet af nogle betingelser udenfor selskabets kontrol. Salgssummen i kontrakten blev lækket til medierne, hvorefter selskabet udsendte en lækagemeddelelse. Selskabet kommenterede ikke størrelsen på salgssummen i meddelelsen, men angav alene, at den var i færd med at forhandle en kontrakt. Salgssummen var dog af en størrelse, der gjorde, at den ville påvirke selskabets forventninger. Udeladelsen af størrelsen på salgssummen betød, at det ikke stod klart for markedet, hvor stor denne påvirkning ville være. Det stod heller ikke klart, hvor stor en del af salgssummen der ville tilfalde selskabet. Der var derfor forsat stor usikkerhed om oplysningerne efter selskabets lækagemeddelelse.
Finanstilsynet vurderer, at udstederselskaber ved lækage af intern viden er forpligtet til at offentliggøre den interne viden, som lækagen vedrører. Hvis lækagen eksempelvis vedrører en salgssum eller størrelsen på en ordre, kan selskabet opfylde pligten til at offentliggøre på flere måder. Selskabet kan f.eks. offentliggøre den salgssum, som aftalen vedrører, eller offentliggøre de forventede finansielle påvirkninger på selskabets regnskaber.
I nogle tilfælde vil det dog ikke være tilstrækkeligt kun at offentliggøre salgssummen eller ordrens størrelse. Finanstilsynet vurderer, at hvis en ordre eller en salgssum har en størrelse, der kræver, at selskabet justerer sine forventninger, så er det nødvendigt, at selskabet oplyser markedet om det. Hvis selskabet ikke har haft tid til at regne på påvirkningen af forventningerne, kan det blive nødvendigt at kræve offentliggørelse af størrelsen på enten ordren eller salgssummen, fordi offentliggørelsen ifølge reglerne skal ske ”hurtigst muligt”. Hvis selskabet derimod kender påvirkningerne af forventningerne, skal selskabet også offentliggøre denne oplysning. Årsagen er, at en udsættelse vil være vildledende, fordi den er i modstrid med, hvad selskabet tidligere har meldt ud til markedet.
Finanstilsynet vurderer, at det havde været i overensstemmelse med reglerne, hvis selskabet i den konkrete sag havde offentliggjort den interne viden på en af følgende måder:
- den forventede finansielle betydning for selskabet af, at der var indgået en betinget aftale
- størrelsen på salgssummen, da selskabet opdagede, at det ikke længere var muligt at holde den interne viden fortrolig.
Udsættelse af offentliggørelse af intern viden kan ske efter artikel 17, stk. 4, i markedsmisbrugsforordningen. Hvis der under en udsættelse sker lækage af den interne viden, skal selskabet offentliggøre den interne viden. Denne forpligtelse følger af artikel 17, stk. 7, i markedsmisbrugsforordningen. I tilfælde af lækage, skal offentliggørelsen af den interne viden ske hurtigst muligt. Dette følger af artikel 17, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen.