Temaundersøgelse om betalingsinstitutters og e-pengeinstitutters sikring af brugermidler

Finanstilsynet har gennemført en temaundersøgelse om betalingsinstitutters og e-pengeinstitutters sikring af brugermidler. Undersøgelsen viser, at de danske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter generelt overholder reglerne om sikring af brugermidler i lov om betalinger. Undersøgelsen viser dog også, at betalingsinstitutternes og e-pengeinstitutternes administration af brugermidler sammenholdt med de tingsretlige principper giver udfordringer i forhold til den beskyttelse, som reglerne tilsigter.

Kontakt

Kommunikationschef

Jesper Christiansen
41 93 35 06
jech@ftnet.dk

Lovgrundlag

Formålet med reglerne om sikring af brugermidler er at etablere en ordning, hvor betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne skal iagttage bestemte krav for at opnå tilladelse fra Finanstilsynet, og hvor iagttagelse af disse krav skal medføre, at brugerne i tilfælde af en insolvenssituation opnår separatistret til disses tilgodehavender.
 
Betalings- og e-pengeinstitutter kan sikre brugermidler på en af følgende måder, jf. § 35, stk. 3 og 4, i lov om betalinger:

  • Placere midlerne på en sikringskonto.
  • Investere midlerne i sikre, likvide aktiver med lav risiko.
  • Tegne en forsikring eller tilsvarende garanti ved et forsikringsselskab eller kreditinstitut.  
 

Finanstilsynet igangsatte undersøgelsen efter det danske betalingsinstitut Yourpay ApS gik konkurs i 2021. I forbindelse med opgørelsen af konkursboet viste det sig, at der ikke var tilstrækkelige midler på instituttets sikringskonti til at dække de krav, som brugerne af Yourpay ApS’ tjenester havde. Derudover havde der tilsyneladende været en sammenblanding af driftsmidler og sikrede midler. Det havde den konsekvens, at Yourpay ApS’ brugere ikke fik udbetalt deres tilgodehavende, men indgik i boet som simple kreditorer.

”For betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter er sikring af brugermidler et afgørende element i at sikre en robust betalingssektor. Det er derfor centralt at sikre, at institutterne lever op til reglerne på området, og at reglerne fungerer efter hensigten,” siger Tobias Thygesen, kontorchef for Fintech, Betalingstjenester og Governance hos Finanstilsynet.

15 betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter har deltaget i undersøgelsen, der giver Finanstilsynet indblik i, hvordan reglerne om sikring af brugermidler bliver udlevet i praksis.  

Resultatet af undersøgelsen

De danske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter anvender i overvejende grad sikringskonto til at sikre brugermidler. Der er et enkelt institut, der har etableret en garanti. Der er ingen betalingsinstitutter eller e-pengeinstitutter, der sikrer brugermidler ved investering i sikre, likvide aktiver med lav risiko. Undersøgelsens konklusioner tager derfor udgangspunkt i sikring af brugermidler på sikringskonti.
 
Betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne overholder generelt reglerne om sikring af brugermidler. Undersøgelsen viser dog også, at dele af betalingsinstitutternes og e-pengeinstitutternes praksis for sikring af brugermidler kan give udfordringer i forhold til den beskyttelse, som reglerne tilsigter. 
 
Finanstilsynet konstaterer, at betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne i overvejende grad modtager midler direkte på sikringskontoen. Det kan give en række udfordringer i forhold til den beskyttelse, som reglerne i samspil med de tingsretlige regler tilsigter. Derfor konkluderer Finanstilsynet, at betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne skal anvende en anden konto end sikringskontoen til at modtage midler, afregne gebyrer til kreditinstituttet m.v., så der alene indestår brugermidler på sikringskonti. 
 
En del af betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne udbetaler midler fra sikringskontoen, førend disse midler er modtaget. Finanstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at det er en forudsætning for kravet om sikring af midler, at instituttet rent faktisk kommer i besiddelse af disse midler, dvs. som led i gennemførelsen af en betalingstransaktion opnår ejendomsret til midlerne. På den baggrund konkluderer undersøgelsen, at udbetalinger af transaktionsbeløb, som endnu ikke er modtaget af instituttet, er uvedkommende for sikringskontoen, og sådanne udbetalinger skal derfor foretages andetsteds og i overensstemmelse med de øvrige regler i lov om betalinger. 
 
Finanstilsynet kan også konstatere, at en del betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter oplever, at det kreditinstitut, som fører sikringskontoen, trækker renter og gebyrer fra sikringskontoen. Det er konklusionen, at betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne har en pligt til at sikre, at det kreditinstitut, der fører sikringskontoen, ikke må trække renter og gebyrer direkte fra sikringskontoen. 

Best practice

Udover ovenstående konklusioner, vurderer Finanstilsynet, at en række tiltag kan styrke sikringen af brugermidler. Det bemærkes, at de betalings- og e-pengeinstitutter, som skal sikre brugermidler, varierer i størrelse og kompleksitet, og derfor er det op til det enkelte institut at vurdere, om et bestemt best practice tiltag er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
 
Finanstilsynet vurderer, at betalings- og e-pengeinstitutterne bør: 

  • få ekstern revision til at revidere sikringskonti, garantistillelsen eller sikkerhedsdepoterne til sikring af brugermidler
  • sikre, at oversigten over modtagne midler opbevares på en måde, så kurator har adgang i tilfælde af insolvensbehandling. Det må ikke være en omkostning for kurator at tilgå oversigten.
  • identificere ikke-identificerede transaktioner hurtigst muligt, og fastsætte en frist i deres forretningsgang, indenfor hvilken de skal have identificeret transaktionen. Hvis det ikke er muligt må de forsøge at tilbageføre beløbet. Indestår beløbet efter udløbet af en periode, og kan det ikke identificeres og/eller tilbageføres, må instituttet trække beløbet ud af sikringskontoen. 
     

Videre proces

På baggrund af undersøgelsen vil Finanstilsynet følge op individuelt med betalingsinstitutterne og e-pengeinstitutterne. 
 
Finanstilsynet vil herudover undersøge muligheden for at tilpasse reglerne om sikring af brugermidler for at opnå en bedre beskyttelse for brugerne. 

Læs hele rapporten